En person er lørdag aften blevet stukket med en kniv i Aalborg Øst i forbindelse med et kæmpe slagsmål mellem 30-35 personer.

»Vi får en anmeldelse og kommer ud til et slagsmål mellem 30-35 personer, som flygter i alle retninger,« fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix, til B.T.

En 19-årig mand er blevet stukket i maveregionen og bliver lige nu behandlet på hospitalet.

Han er dog uden for livsfare, siger vagtchefen.

Slagsmålet fandt sted på Saltumvej i Aalborg.

Det lykkedes politiet at anholde fire personer.

Politiet er nu til stede i området med forebyggende patruljer.

»Vi ved endnu ikke, hvem der står bag slagsmålet eller hvorfor,« siger vagtchefen.