Siden tirsdag aften har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi haft gang i en stor aktion i Præstø, som har været omgærdet af stor mystik.

Nu melder politiet ud, at en mand er blevet fundet afgået ved døden på Svanevej i Præstø tirsdag aften.

Politiet skriver videre i en kort pressemeddelelse, at man i forbindelse med dødsfaldet er bekymret for, hvad der er sket med en 30-årig kvinde samt hendes 11 måneder gamle barn.

»Kvinden sættes ikke i forbindelse med dødsfaldet,« lyder det i pressemeddelelsen.

Den savnede 30-årige kvinde fra Præstø.
Den savnede 30-årige kvinde fra Præstø.
Vis mere

I forbindelse med sagen vil politiet meget gerne høre nærmere fra folk, der kan have viden om kvinden.

Det gælder hovedsageligt den 30-årige kvinde.

Hvis man har set hende i perioden 1. oktober til 11. oktober, så vil politiet gerne høre nærmere.

De kan kontaktes på 114.

Politiet afslutter den korte pressemeddelelse om den mystiske sag med at konstatere, at de ikke har yderligere kommentarer.

B.T. følger sagen.