Tragedien har martret Norge gennem mere end to årtier.
Den er aldrig blevet glemt.
Nu skal sagen, som tilbage i 2000 kostede to mindreårige piger livet og to unge mænd henholdsvis 19 års fængsel og 21 års forvaring, genoptages og vurderes på ny.
For det åbne spørgsmål er, om den dengang 21-årige Viggo Kristiansen siden har siddet i forvaring næsten halvdelen af sit liv som følge af et justitsmord.
Et snævert flertal på tre ud af fem medlemmer af Norges såkaldte Genoptagelseskommission for Straffesager har torsdag højst opsigtsvækkende besluttet, at retssagen om et frygteligt dobbeltdrab på to piger, 10-årige Lena Sløgedal Paulsen og otte-årige Stine Sofie Sørstrønen, skal behandles på ny.
De to mindreårige piger kom aldrig hjem, efter de en smuk og lun forsommer-aften var gået hjemmefra for lige at tage en svalende aften-dukkert ved badeområdet Baneheia i Kristiansand.
To dage senere blev ligene af pigerne efter en massiv eftersøgning fundet skændet og gemt væk under et buskads ikke langt fra det sted, hvor de var taget ned for at bade.
Begge var blevet voldtaget og dræbt.
Dengang 19-årige Jan Helge Andersen erkendte i den efterfølgende retssag, at han var skyldig i voldtægt og drab.
Men han hævdede samtidig, at hans ven siden barndommen, den to år ældre Viggo Kristiansen, havde deltaget aktivt og truet og tvunget ham til at begå de frygtelige forbrydelser.
Viggo Kristiansen blev ved retten idømt 21 års forvaring.
Dommen faldt på trods af, at der - i modsætning for Jan Helge Andersen - ikke blev fundet et eneste teknisk bevis, der pegede på Kristiansen som medgerningsmand.
Viggo Kristiansen nægtede da også pure at have været på gerningsstedet den skæbnesvangre aften 19. maj år 2000.
Men lige lidt hjalp det ham, og han har siddet i forvaring gennem nu to årtier.
I løbet af de mange år, der er gået, mens den i dag 41-årige Viggo Kristiansen har afsonet i det berygtede Ila-fængsel uden for Oslo, har han søgt om genoptagelse af sin sag hele seks gange. Senest i december 2019.
De fem første gange har det været forgæves.
Med afgørelsen torsdag i Norges Genoptagelseskommission for Straffesager er sjette gang måske retfærdighedens gang for ham.
Hvis altså han er uskyldigt dømt, som han selv hævder.
I løbet af 40 minutter omkring gerningstidspunktet i maj 2000 modtager Viggo Kristiansen to SMS-beskeder og sender selv en.
Signalet fra hans mobiltelefon bliver i alle tre tilfælde formidlet via master, som ikke dækker gerningsstedet, men retten så dengang bort fra den del og tilskrev det, at der kunne være en teknisk usikkerhed.
Det andet punkt, der nu igen er blevet aktuelt, og som er en de vægtigste grunde til, at, at Viggo Kristiansens sag bliver genoptaget, er, at der på gerningsstedet blev fundet DNA-spor fra en anden person udover Jan Helge Andersen.
Andersen udpegede i retten Viggo Kristiansen som denne anden person - en forklaring retten fandt troværdig og - sammenholdt med andre indicier - endte med at lægge til grund for at kende Viggo Kristiansen skyldig som den anden gerningsmand.
Men DNA-profilen kan ikke kun matche Viggo Kristiansen. Den kan matche halvdelen af alle mænd i Norge. Hvilket ikke blev lagt til grund under behandlingen af sagen for næsten 20 år siden.
Viggo Kristiansen har under sin lange afsoning aldrig søgt om prøveløsladelse, da han mener, det indirekte vil være en form for indrømmelse af skyld fra hans side.
I dag 38-årige Jan Helge Andersen blev prøveløsladt i 2016. Han har afsonet sin straf.
Viggo Kristiansens kommende genoptagne sag er endnu ikke berammet ved retten.
