Justitsminister Nick Hækkerup vil hæve straffen for drab ved vanvidskørsel.

Det skriver dr.dk.

Ministeren ønsker, at man skal straffes hårdere, hvis man kører vanvidskørsel og slår nogen ihjel, end tilfældet er i dag.

»Vi har desværre set helt forfærdelige episoder, hvor vanvittige personer slår folk ihjel med deres sindssyge kørsel. Det er dybt tragisk og illustrerer behovet for, at hammeren skal falde langt hårdere end i dag.«

Det siger justitsministeren til DR.

Regeringen fremlægger et lovforslag om at hæve straffen med 50 procent for vanvidskørsel, der resulterer i dødsfald eller alvorlig legemsbeskadigelse eller forvolder nærliggende fare for andres liv eller førlighed.