Efter markant kritik fra landets dommere har justitsminister Nicolai Wammen (S) valgt at ændre et lovforslag, som skal bane vejen for, at flere retsmøder afvikles via video.

Ministeren har lyttet, viser det sig.

- Der er tale om en delvis imødekommelse, og det hilser jeg velkommen. Og det viser også, at en høringsproces nogle gange betyder noget, siger landsdommer Mette Lyster Knudsen, der er formand for Den Danske Dommerforening.

Udkastet til en lov, som blandt andet skal give besparelser hos anklagemyndigheden og politiet, kom i august.

Anklagere, politifolk, sigtede og tiltalte i straffesager skal i langt mindre omfang end i dag møde op til fysiske retsmøder. I stedet skal retsmøderne afvikles over video, og det vil spare tid hos myndighederne.

Blandt andet fik Den Danske Dommerforening mulighed for at kommentere den nye kurs.

Og i et detaljeret høringssvar 16. september var der kraftige advarsler.

Både selve lovforslaget og ministeriets beskrivelse af domstolenes rolle fik dommerne til at reagere.

Principper om offentlighed i retsplejen og om domstolenes placering i retssamfundet blev der af ministeriet pillet ved.

Især var der kritik af, at Justitsministeriet lagde op til at begrænse dommernes magt over, hvordan en sag skal behandles.

Der var tale om "en principielt betænkelig forskydning af ansvaret for retsmødets tilrettelæggelse væk fra retten", skrev dommerne.

Nu er lovforslaget klar, og der er sket justeringer.

- Tidligere var det obligatorisk, at der skulle bruges video i en række tilfælde, og det er nu ændret til, at der er en adgang til videodeltagelse, siger Mette Lyster Knudsen.

- Desuden er det tydeliggjort, at det er retten, der bestemmer, om det vil være hensigtsmæssigt eller ej, siger hun.

Med andre ord: Anklagemyndigheden får ikke samme magt som først foreslået over, hvordan retsmøder skal foregå.

Men det justerede lovforslag viser, at det fortsat er regeringens ambition, at flere aktører i retsmøder fremover skal være med via skærme.

Dommernes formand har dog fortsat et kritisk blik på lovforslaget.

Ændringen bør ikke kun stå i lovteksten. Den bør også slå tydeligere igennem i lovforslagets bemærkninger, mener Mette Lyster Knudsen.

- Jeg håber, at det under den politiske behandling vil blive tydeliggjort i bemærkningerne, at det er retten, der vurderer, om videodeltagelse er hensigtsmæssig, i stedet for at udgangspunktet fortsat er, at video skal anvendes, siger hun.

Tidligere har retspræsident Rasmus Damm fra Retten i Odense sagt, at den øgede brug af video vil gøre rettens arbejde sværere og gøre det vanskeligere for offentligheden at følge med.

- Det er utrolig vigtigt, at rettens aktører kan se hinanden, har han sagt til Politiken.

RITZAU