Godtgørelse til sømænd vil få medier til at træde mere varsomt i omtale af gidselsager, vurderer mediejurist.

København: Det er en usædvanlig høj godtgørelse, som Ekstra Bladet skal betale til de to sømænd Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn.

Sådan lyder det fra Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, efter at de to søfolk fredag er tilkendt en godtgørelse på hver 300.000 kroner.

- Når vi taler om krænkelse af privatlivets fred - og det er dybest set det, der her er tale om - så er det en meget høj godtgørelse. Der kan man sige, at i den type sager ser vi ikke normalt godtgørelser i det niveau, siger Vibeke Borberg.

Hun vurderer, at sagen vil få medier til at være mere varsomme, når det gælder omtale af fremtidige gidselsager.

- Det er en interessant dom, som viser, at personer taget som gidsler og under fangenskab har krav på en høj grad af privatlivets beskyttelse, siger Vibeke Borberg.

- Og den offentlige interesse, som medier kan have i at dække sagerne må vige, hvis dækningen går meget tæt på, siger hun.

Retten slår fast, at gidsler skal beskyttes på samme måde som krigsfanger skal i henhold til Genèvekonventionen.

Omvendt siger dommen ikke, at medierne skal holde sig helt fra at omtale gidselsager.

- Retten siger, at man godt kan dække sager uden at gå så tæt på som her, siger Vibeke Borberg.

- Så på den ene side kan man sige, at retten anerkender, at der er en offentlig interesse, som betyder, at medier kan dække sagen, men at de skal være varsomme, fordi man let kan komme til at overskride grænsen for gidslernes privatliv, sådan som det har været tilfælde i denne sag.

Sagen mod Ekstra Bladet blev anlagt af fagforeningen Søfartens Ledere på vegne af de to sømænd.

Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn blev holdt som gidsler i 838 dage, før de blev frigivet 30. april 2013 mod betaling af en løsesum på knap 40 millioner kroner.

/ritzau/