Lejere i ghettoområde kaldte det diskrimination, at de blev opsagt. Institut for Menneskerettigheder er enig.
Otte familier skal flytte ud af deres boliger i bebyggelsen Nøjsomhed i Helsingør.
Det har Retten i Helsingør fredag afgjort i en sag, hvor lejerne i ghettoområdet påstod, at de var opsagt på baggrund af deres etnicitet.
Retten har besluttet, at opsigelserne var i orden, men den vurdering er Institut for Menneskerettigheder uenig i.
- Vi er af den opfattelse, at der i denne her konkrete sag er sket diskrimination, fordi der er lagt vægt på etnicitet i udvælgelsen af de opgange, der er blevet opsagt, siger chefkonsulent Nanna Margrethe Krusaa fra Institut på Menneskerettigheder.
Det er Boliggården, der driver Nøjsomhed, og direktør i Boliggården Bent Frederiksen afviser, at der bevidst er set på, om beboerne havde ikkevestlig baggrund.
- Generelt gælder det for hele Nøjsomhed, at der er en overrepræsentation af beboere med ikkevestlig baggrund, siger han.
Institut for Menneskerettigheder har tidligere på året indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet over netop boligselskabet bag Nøjsomhed. Området kom på statens ghettoliste i 2018.
Ifølge Sjællandske Medier bygger instituttet blandt andet sin klage på dokumenter fra lukkede møder i Styregruppen for Parallelsamfundsindsatsen i Helsingør Kommune.
Et af dokumenterne, der er fra december 2018, viser et kort, hvor Nøjsomheds ti boligblokke er opgjort efter, hvor andelen af ikkevestlige beboere er størst.
Mediet beretter også, at kommunen i et dokument fra et møde i januar 2019 skriver, at det vil være ulovligt kun at opsige ikkevestlige beboere.
Derfor ville hele opgange i stedet blive opsagt.
Og i udvælgelsen af opgange er der blevet diskrimineret, vurderer Institut for Menneskerettigheder.
- Etnicitet behøver ikke være det eneste kriterie, der er lagt vægt på, men det er også medvirkende. Så stiller det borgerne ringere på baggrund af etnicitet, og det er diskrimination, siger chefkonsulenten.
Etnicitet indgår som et kriterie i ghettoloven, som instituttet har været meget kritisk overfor.
- Vi har været opmærksomme på, hvordan kriteriet bliver anvendt i praksis. Og der synes jeg, at det i denne sag stiller borgerne ringere på grund af deres etnicitet, siger Nanna Margrethe Krusaa.
Oprindeligt fik knap 100 familier i Nøjsomhed-bebyggelsen besked på, at de skulle pakke flyttekasserne og forlade deres lejligheder.
25 husstande protesterede. Senere blev der lavet en aftale om flytning med 17 familier, og tilbage stod otte familier, som nægtede at flytte.
Hvad dommen får af betydning, vil Institut for Menneskerettigheder endnu ikke give sit bud på.
- Jeg føler mig temmelig overbevist om, at den her dom bliver anket, og så må vi afvente og se, hvad landsretten siger, når den skal tage stilling til spørgsmålet, siger Nanna Margrethe Krusaa.
/ritzau/
