Politiet har afhørt Kristian Heilmann, som sigtes for drab og voldtægt på pædagog Judy Simonsen.

Den 39-årige Kristian Heilmann blev afhørt af politiet lørdag.

Det bekræfter efterforskningsleder Jess Hvas fra Midt- og Vestjyllands Polit overfor bt.dk.

Den hårdt sårede Heilmann var kun i stand til at svare på ganske få spørgsmål ved hjælp af pen og papir og håndtegn.

Efterforskningslederen kan dog ikke komme nærmere ind på, hvad den sigtede har sagt.

LÆS OGSÅ:

- Det retsmøde, hvor han blev varetægtsfængslet in absentia, var for lukkede døre, og derfor mener vi også, at han skal have mulighed for at møde op foran en dommer, før vi udtaler os om, hvad han har sagt, siger Jess Hvas.

Kristian Heilmann er sigtet for drabet på den 46-årige pædagog Judy Simonsen. De to forlod sammen bostedet Blåkærgård og tog på udflugt. Kort tid efter blev pædagogen fundet ved et ishus i Dollerup Bakker - dræbt af adskillige knivstik. 

LÆS OGSÅ:

Heilmann blev senere hårdt såret, da han forsøgte at stikke af fra politiet i forbindelse med anholdelsen.

Derfor var det også yderst sparsomt, hvad Heilmann kunne svare på under afhøringen. Politiet stillede ham ganske få spørgsmål, og han svarede på skrift.

- Vi har blandt andet spurgt ham, hvordan har stiller sig til sigtelsen, og hvor han opholdt sig på gerningstidspunktet, fortæller Jess Hvas. Han vil dog ikke fortælle, hvad den sigtede svarede på spørgsmålene.

LÆS OGSÅ:

Jess Hvas regner med, at der vil gå omkring to til tre uger, før den sigtede selv er i stand til at møde op i retten.

- Han er stabil, men der er ingen tvivl om, at det bliver en langvarig proces, siger efterforskningslederen.

Kristian Heilmann er sigtet for tre forhold: Manddrab, voldtægt - eller anden seksuel omgang end samleje - samt brugstyveri.

- Det har stor betydning for efterforskningen, at vi nu ved, hvordan han forholder sig til sigtelsen, siger Jess Hvass.