Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har mandag udsendt en efterlysning.

Man leder efter Josephine på 22 år.

Det oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse.

Hun forlod sin bopæl i Horbelev i går aftes omkring kl. 21.30.

Politiet har også udsendt hendes signalement:

  • Alder: 22 år

  • Højde: Ca. 160 cm

  • Bygning: Spinkel

  • Hår: Kort, blond-brunt hår

  • Briller: Brune briller

  • Påklædning: Muligvis joggingtøj og røde gummisko

Alle oplysninger kan være vigtige, så har du set Josephine eller har du oplysninger om, hvor hun kan befinde sig – så kontakt venligst politiet på telefon 114.