Jane Patorra har en knude i maven. En knude af følelser, som truer med at vælte hende omkuld.

- Jeg er så vred. Jeg har ondt i maven af vrede. Men vreden hjælper mig også videre. Vreden og den enorme støtte, jeg har fået fra mine venner, familie og mennesker, jeg slet ikke kender, siger 57-årige Jane Patorra til BT.

I går var det tre dage siden, hendes 21-årige søn Jon Patorra blev stukket ihjel foran et pizzeria i Vanløse, og i går var også dagen, hvor hun for første gang skulle se sit barn ligge livløs.

- Jeg kan ikke mere. Jeg kan bare ikke, siger den 57-årige mor en stemme, der næsten knækker.

Sammen med sin eks-mand, der er far til Jon Patorra, forberedte hun sig i går til det følelsesladede gensyn med en lang tur i den friske luft. En tur, der førte dem rundt i området mellem efterårsfarvede træer og boligbyggeri i Bellahøj og Husum - men først og fremmest en tur, hvor Jon var med dem i tankerne.

Jon, der som lille vandt et junior-DM i standarddans - men som senere kom ud i kriminalitet. Efter han blev løsladt i sommer, tog han dog en fast beslutning om at få sit liv på ret køl igen - og det indebar blandt andet, at han hver dag arbejdede side om side med sin mor i dennes smørrebrødsforretning.

- Jeg skal ikke ud at sige farvel. Jeg skal bare have ham med hjem, siger Jane Patorra med skælvende stemme.

Hun har da også lovet sin 21-årige søns mange venner, at familien snarest vil træffe aftale med en bedemand, så Jon kan blive begravet, og venner og familie kan støtte hinanden i sorgen.

- Det er så forkert. Han var så meget på rette vej. Han gik ikke engang i byen mere - han var hjemme fredag og lørdag og søndag - der skulle bare ikke ske noget, sådan havde han det, siger Jane Patorra med træt stemme.

Men den dræbtes mor har heller ikke kunnet sove, siden hendes yngste søn blev stukket ihjel. Fem timer er det blevet til siden tirsdag, gætter hun. Kun i tidsrummet omkring fem og seks om morgenen er det lykkedes for hende at give slip.

Patorra drab

Også gode minder

- Men når jeg har været ude at se ham, vil jeg tage nogle sovepiller, og så vil jeg sove til søndag, siger Jane Patorra.

Men der er også gode minder. Billedet af Jon i den røde trøje, hvor han kærligt holder om sin mor. Det er taget lige efter, at han blev løsladt i sommer - da han for første gang var stålsat i beslutningen om, at livet fremover skulle leves på den rigtige side af loven.