Laura Vang Petersen var kæreste til Jonas Thomsen Sekyere, der tidligt lørdag morgen blev knivdræbt på diskotek Bakken i Kødbyen. Her til aften trådte hun, sammen med flere af Jonas' venner, frem på TV2 News.

LÆS OGSÅ

Jonas glædede sig til at få børn


- Der er ikke nogen forklaring på det. Han var ikke en, der lagde op til noget som helst, siger Laura Vang Petersen til TV2 News og bekræfter det billede offentligheden har fået af den 21-årige Jonas Thomsen Sekyere.

Sammen med en veninde ser hun et klip med Jonas, og det får hende til at fortælle om deres fælles drømme for fremtiden:

- Han glædede sig sindssygt meget til at få børn. Han elskede børn, og han ville have så mange som overhovedet muligt. Vi havde rigtig mange drømme om, at vi skulle have nogle få selv, men vi ville rigtigt gerne adoptere.

I dag har Laura Vang Petersen kun minderne om de drømme, og hun må bryde sammen på TV2 News, da hun fortæller, at Jonas Thomsen Sekyere var den, hun skulle dele sit liv med.

LÆS OGSÅ

Ligesom politiet opfordrer Laura Vang Petersen også eventuelle vidner til at stå frem med den viden, de måtte have. Politiet kan kontaktes på tlf 114

Vil samle København mod vold i nattelivet
Det er ikke blot kæreste og venner af den 21-årige mand, der er blevet berørt af hans død. Også i det københavnske byliv er man dybt påvirkede af det uforståelige drab.

Pelle Peter Jensen og Mija Byung arrangerer en happening i håbet om at få så mange på gaden som muligt for at vise et samlet København, der manifesterer sig mod vold i nattelivet.

LÆS OM EVENTET HER

I morgen kl. 19, kan man møde op i Kødbyen og gå på gaden og vise sin modstand mod vold i nattelivet.