Foto: Liselotte Sabroe

Østre Landsret begynder i dag kl. 9.30 ankesagen, hvor HA-rockeren Jørn Jønke Nielsen tidligere på året blev frifundet for særdeles grov vold

Jørn Jønke Nielsen er for fem minutter siden gået ind ad døren til Østre Landsret. Han blev fulgt til retten af de hærdebrede venner i dels en varevogn, dels to personbiler.

Jønke nåede at ryge en halv cigaret inden han gik indenfor. Kort efter gik også politiet ind i retsbygningen.

Østre Landsret indledte mandag morgen ankesagen mod HA-rockeren Jørn Jønke Nielsen og en fremtrædende AK81'er.

SE BT TV: Jønkes forsvarer: Sagen er personlig

JØNKES ADVOKAT: HAN BURDE SIDDE I GO MORGEN DANMARK

De var begge tiltalt for særdeles grov vold i forbindelse med et slagsmål med en ung mand med indvandrerbaggrund på Ægirsgade i København tilbage i december 2007. Både Jønke og kammeraten blev frifundet ved Københavns Byret i februar måned i år.

Jørn Jønke Nielsen og hans kammerat fra støttegruppen AK81 var tiltalt for livstruende vold mod den 23-årige, der endte med at ligge på fortovet. Vidnerne hørte først råb og skrigen, og derefter så de mændene overfalde den liggende person.

Jørn Jønke Nielsen hævder, at han handlede sig i nødværge, da han stak den 23-årige med kniv og slog og sparkede ham. Han har sagt, at han holdt inde, "så snart han var nedkæmpet."

SE BT TV: Jønkes forsvarer: Sagen er personlig

JØNKES ADVOKAT: HAN BURDE SIDDE I GO MORGEN DANMARK

I Københavns Byret fik Jørn Jønke Nielsen sidste ord i sagen om knivslagsmålet på Nørrebro. Her appellerede han til nævningenes følelser.

- For et år siden i december lå jeg med hovedet mod jorden og måtte kæmpe for mit eget og min kammerats liv. Vi kæmper, når vi bliver overfaldet. Vi afværgede, afvæbnede, uskadeliggjorde og nedkæmpede ham. Og jeg skånede ham, sagde Jønke.

Statsadvokaten for København valgte dog at anke sagen mod HA-rockeren Jørn Jønke Nielsen og hans 25-årige kammerat. Han vil have dem dømt for knivvold. 

Jønkes advokat, advokat Michael Juul Eriksen, udtalte allerede i februar måned undren over anken.

- Deres alibi for at anke skulle være, at der var en vis usikkerhed i dommen. Men alle nævninge og alle dommere var enige om, at den del af sagen, der handler om knivstikkene, skete i nødværge, har han tidligere sagt til Ritzau.

Der var dog en vis uenighed i nævningetingets afgørelse den 6. februar. Det drejede sig om nogle slag og spark, der faldt mod slutningen af episoden, efter at Jønke selv var blevet stukket, havde vristet kniven fra den 22-årige og stukket ham igen. Men afgørelsen faldt i Byretten ud til Jønkes fordel.

SE BT TV: Jønkes forsvarer: Sagen er personlig

JØNKES ADVOKAT: HAN BURDE SIDDE I GO MORGEN DANMARK




SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.