I en retssag om manglende kompensation under coronakrisen har Jensens Bøfhus A/S fredag lidt nederlag ved Østre Landsret.

Beskæftigelsesministeriet og Erhvervsministeriet frifindes, oplyser retten til Ritzau.

Sagen zoomer tilbage på de dramatiske tider i 2020. Dengang det blev normalt at se borgere med mundbind, og store dele af samfundet blev tvunget ned i gear på grund af smittefaren med covid-19.

Restaurantkæden havde krævet næsten 40 millioner kroner i erstatning for de tab, som den angiveligt blev påført.

Baggrunden for kravet var, at der skete forskelsbehandling. Kæden fik ikke som andre virksomheder adgang til lønkompensation, da regeringen skred til tvangslukning.

Myndighedernes begrundelse var, at virksomheden befandt sig i en konflikt med fagforeningen 3F. Derfor skulle den udelukkes fra ordningen.

Retssagen har handlet om principielle spørgsmål med udgangspunkt i Grundloven. Derfor er den blevet henvist fra byretten til landsretten.

Blandt andet mener Jensens Bøfhus, at der ikke var hjemmel i loven, da myndighederne afviste at yde kompensation.

Beslutningen om at udelukke virksomheder i lovlige konflikter på arbejdsmarkedet stod i en bekendtgørelse fra Erhvervsministeriet.

Men der var - har Jensens Bøfhus hævdet - ikke en gyldig hjemmel, og derfor blev der handlet i strid med et af de mest grundlæggende principper i samfundet - legalitetsprincippet.

Det indebærer, at den udøvende magt skal have klar hjemmel fra den lovgivende magt, altså Folketinget. Det, der foregår, skal hvile på en lov.

Men de tre landsdommere kan ikke skrive under på påstanden, fremgår det af dommen, der er på mere end 80 sider.

De henviser til et aktstykke til Finansudvalget. I en såkaldt tekstanmærkning fik erhvervsminister Simon Kollerup (S) bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, herunder om kriterier og vilkår for lønkompensation.

Den bekendtgørelse, der fulgte efter, overskrider ikke det, som Finansudvalget sagde ja til, konkluderer dommerne.

Desuden vidste Folketinget besked. I besvarelser på flere spørgsmål blev det ifølge dommerne klart tilkendegivet for folketingsmedlemmerne, at regeringen ville udelukke virksomheder, som var ude i en konflikt, fra at opnå den statslige støtte.

Derfor holder påstanden fra Jensens Bøfhus ikke.

I sagen har Jensens Bøfhus henvist indirekte til minksagen.

I netop den periode under coronakrisen optrådte den udøvende magt "med en usædvanlig brutalitet og på en måde, hvor krav om hjemmel ikke var "top of minds" hos hverken embedsmænd eller ministre", står der i et indlæg fra advokat Jens Lund Mosbek til retten.

Men ifølge landsrettens vurdering skete udelukkelsen af Jensens Bøfhus altså på et lovligt grundlag.

Også en påstand om, at daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) gav urigtige og vildledende oplysninger til Folketinget, tilsidesættes.

Samtidig afviser landsretten en påstand om ekspropriation, ligesom dommerne ikke finder belæg for, at der var tale om såkaldt singulær lovgivning i stil med det ulovlige indgreb mod Tvindskolerne fra sidste århundrede.

RITZAU