Lyt til artiklen

To kvinder står tiltalt for drabsforsøg på 90-årig plejehjemsbeboer. Et klokkeklart vidneudsagn naglede i går uigenkaldeligt en 37-årig social- og sundhedsassistent til et drabsforsøg på en 90-årig døende patient på Kirke Stillinge Plejehjem i maj forrige år.

Den 37-årige nægter sig skyldig. Hun hævder, at hun opgav sit forehavende, men trækker nu sin 49-årige kollega og tillidskvinde med ned i dyndet.

Såvel den 37-årige social- og sundhedsassistent, G, som den 49-årige hjemmehjælper og tillidskvinde, J, var på vagt sammen på Kirke Stillinge Plejehjem ved Slagelse søndag den 21. maj forrige år. En af beboerne, den 90-årige Anna Johansen, var stærkt svækket og døende.

I samråd mellem en niece og en læge var det to uger tidligere blevet besluttet at klippe sonden, således at den gamle kvinde langsomt men sikkert ville glide ind i døden p.g.a. mangel på væske og næring.

Hjemmehjælpen J, forklarede i retten, at G ved 16.15-tiden bad hende hjælpe med at vende den 90-årige. De gik sammen ind på stuen, hvor patienten lå bevidstløs i sin seng:

»Vi vendte hende, jeg ordnede et sår på hendes fod og så pludselig, at G stod med en sprøjte i hånden. Hun stak den ind i en blodåre i Anna Johansens hånd og trykkede stemplet i bund. Jeg hørte, at åren sprang. Det lød, som når man river i et stykke pergamentpapir. Hånden blev sort/grøn af en indre blødning.

Jeg sagde: Hvad har du gang i, og G svarede: »Nu skal det være slut, og du holder helt kæft.« Hjemmehjælperen var rystet, men samtidig lykkelig for at den gamle dame overlevede. Hun valgte at holde kæft, en beslutning hun bitterligt fortryder i dag. Den 37-årige G er lodret uenig i sin kollegas forklaring. Hun hævder, at de var enige om at tage livet af den gamle dame, da de gik ind på hendes stue:

»J og jeg blev enige om, at vi skulle prøve at pumpe luft ind i hendes blodåre og derved udløse en blodprop i hjernen eller hjertet. J sagde direkte, »du stikker, du har erfaringen«, men vi kunne ikke få os selv til at gøre det,« forklarede den 37-årige i domsmandsretten.

Den 14. september, fire måneder efter drabsforsøget, gik hjemmehjælperen til plejehjemmets leder, Irene Hesselberg, og lagde kortene på bordet. Lederen forklarede som vidne, at hun var så rystet, at hun måtte køre hjem og tænke tingene igennem.

Ved 21-tiden indkaldte Irene Hesselberg G til et møde på plejehjemmet, hvor også hjemmehjælperen var til stede, dels som part i den tragiske sag, dels i sin egenskab af tillidskvinde.

Irene Hesselbergs vidneforklaring om, hvad der skete på mødet, og hvad J havde fortalt hende forud for mødet, var stort set identisk med Js forklaring i retten. Plejehjemslederens vidneudsagn virkede under Thomas Rørdams efterfølgende krydsforhør på afgørende punkter fældende for hans klient, den 37-årige social- og sundhedsassistent.

»G var på plejehjemmet, da jeg og J ankom. Jeg bad hende komme ind på kontoret, hvor vi kunne tale i fred. Jeg konfronterede G med beskyldningerne. Hendes første reaktion var rettet mod J: »Hvad har du sagt« og G svarede: »Jeg har sagt det hele.«

Jeg gentog mit spørgsmål til G: »Hvad har du gjort?« Hun svarede: »Ja, jeg har prøvet at stikke en kanyle i hånden på hende. Heldigvis mislykkedes det. Det er noget lort, men J skal ikke drages ind i det her. Jeg skal nok tage det fulde ansvar.«

Irene Hesselberg anslog i sin forklaring, at mødet på plejehjemmet havde varet i omkring halvanden time, og hun fortalte bl.a., at G var ansat på plejehjemmet halvanden måned før drabsforsøget. Hun havde flere gange givet udtryk for, at hun havde det dårligt når beboerne lå døende på deres stuer. Ifølge plejehjemslederen havde G ordret sagt:

»Jeg vil nødig kaldes for Dødens Engel, men jeg føler mig afmægtig, når de gamle dør. De skal ikke dø alene, derfor går jeg ind på deres stue.«

Advokat Thomas Rørdam gik alvorligt i clinch med plejehjemslederen og krydsforhørte hende i påstanden om, at hans klient vitterligt havde sagt, at hun havde stukket kanylen i den gamle dame:

»G gav mig en klar fornemmelse af, at hun havde stukket Anne. Hun sagde, jeg stak ikke igen, altså må hun have stukket én gang tidligere,« og så tilføjede plejehjemslederen, at Gs reaktion på, at hun skulle suspenderes, var vrede. Hun forlod plejehjemmet med ordene:»Jeg tager J med i fedtefadet.« Der falder dom i eftermiddag.