Fra mandag er det ulovligt at sætte sig bag rattet, hvis man har indtaget lattergas.
Det sker med en lovændring, der sidestiller kørsel med lattergas i blodet med narkokørsel.
Ændringen kommer efter en stribe alvorlige ulykker, hvor lattergas har været involveret.
I september sidste år mistede tre folkedansere livet, da en 35-årig mand, som var påvirket af lattergas, torpederede bilen med danserne i Tranbjerg syd for Aarhus.
I august i år døde en 65-årig mand i Valby, efter han var blevet ramt af en bil ført af en 17-årig mand, der ifølge politiet var påvirket af lattergas.
Transportminister Thomas Danielsen (V) er tilfreds med, at der nu er nultolerance i forhold til lattergas i trafikken.
- Jeg har sagt meget tydeligt, at vi ikke vil acceptere lattergas i trafikken, og fra i dag gælder det, at politiet kan slå ned på selv det mindste spor af lattergas i blodet.
- Lattergas, der kan måles i blodet, bliver ligestillet med hårde stoffer og de sanktioner, der er for det, siger ministeren i en kommentar.
Hidtil har det været strafbart at køre med lattergas i blodet, hvis anklagemyndigheden har kunnet bevise, at rusmidlet påvirkede førerens evne til at køre bil.
Men nu er det ulovligt, hvis lattergas blot kan påvises ved en blodprøve.
Straffen er i førstegangstilfælde som udgangspunkt tre års ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde på en månedsløn.
I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel og ubetinget frakendelse af førerretten i fem år, oplyser Transportministeriet.
Direktør i Rådet for Sikker Trafik Jakob Bøving Arendt kalder det et "utvetydigt signal" om, at lattergas er uforeneligt med at køre bil.
- Vi har set flere forfærdelige ulykker, hvor bilister har været påvirket af lattergas.
- Og det er fuldstændig selvindlysende, at man ikke hører til i trafikken, når man sidder bag rattet og inhalerer en gasart, som i tilstrækkelige mængder gør, at man mister bevidstheden, siger han i en kommentar.
Siden 1. juli 2023 har det også været forbudt at besidde lattergas på offentlige steder, medmindre der er tale om et såkaldt anerkendelsesværdigt formål.
/ritzau/
