Lyt til artiklen

Tidligere på dagen var Københavns Politi talstærkt til stede ved den iranske ambassade.

Her forsøgte en 32-årig iransk statsborger nemlig at bryde ind på den iranske ambassade med en kniv.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Men han nåede at blive stoppet af en medarbejder fra ambassaden foran bygningen.

Foto: presse-fotos.dk
Foto: presse-fotos.dk
Vis mere

Den iranske statsborger vil lørdag formiddag blive fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret.

Her vil Københavns Politi begære lukkede døre.

Her vil han blive sigtet for to tilfælde af hærværk, grov vold og forbrydelser mod internationalt beskyttede personer som diplomater.

Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste vil efter hændelsen foretage nødvendige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende den iranske ambassade og medarbejderne.