Det var forkert, da en iransk kvinde og en somalisk mand på flugt fra deres hjemlande blev varetægtsfængslet sidste år.

Det har Højesteret slået fast i to afgørelser, som har principiel betydning.

Kvinden, der var fodbolddommer i Iran, fortalte om årsagen til sin flugt, at hun var blevet truet på livet, fordi hun havde talt mod hijab.

Hun var på vej til Storbritannien for at søge om asyl, men under transit i Københavns Lufthavn blev hun anholdt for at have brugt en falsk tysk opholdstilladelse.

Hun endte med at være varetægtsfængslet i 38 dage.

Den somaliske mand var også i transit i lufthavnen og var på vej til Irland. Hans anholdelse skyldtes, at han viste et svensk pas udstedt i en anden persons navn. Han var frihedsberøvet i 20 dage.

Det var i december sidste år, at dommere i Københavns Byret besluttede at frihedsberøve de to.

Men de burde ikke have været varetægtsfængslet, skriver dommerne i Højesteret, der henviser til Flygtningekonventionen.

Mennesker, der bruger falske papirer i forbindelse med forsøget på at komme i sikkerhed, er nemlig fri for straf.

Der må ikke straffes, når en person kommer direkte fra et område, hvor vedkommendes liv eller frihed er truet i konventionens forstand.

I begge tilfælde var der derfor ikke en begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens paragraf om dokumentfalsk. Og de to burde altså ikke have været varetægtsfængslet, står der i kendelserne, som er offentliggjort fredag.

Afgørelserne ligger i tråd med to domme fra 17. juni og 10. september, som også handler om udlændinge og Flygtningekonventionen.

I den første blev det fastslået, at en syrisk mand, der passerede landegrænsen i Sønderjylland med en anden persons id-kort, ikke skal straffes, fordi han senere fik status som flygtning.

Og den anden handlede om en ukrainsk mand, der kom til Danmark, på trods af et forbud mod indrejse.

Højesteret siger generelt, at straffesager skal udsættes, indtil det er blevet afgjort, om en person opfylder betingelserne for at få asyl.

I sommer trak den øverste anklager i bremsen. Alle sager om dokumentfalsk med udlændinge, der søger asyl her eller i et andet land, blev sat i bero i en instruks udsendt af Rigsadvokaten 1. juli.

Tidligere har en stribe advokater og Dansk Flygtningehjælp kritiseret anklagemyndighedens håndtering af sagerne, fordi den er i strid med Flygtningekonventionen.

Om nogle allerede afgjorte straffesager skal genoptages, vides ikke.

Forleden skrev Rigsadvokaten i et mail til Ritzau, at man vil vende tilbage med en vurdering i forhold til håndteringen af endeligt afgjorte straffesager, når "den nærmere rækkevidde af dommene er afklaret."

/ritzau/