Lyt til artiklen

Onsdag aften har Midt- og Vestjyllands Politi udsendt en efterlysning.

Man leder efter 69-årige Ioan fra Kibæk, som stammer fra Rumænien.

Det oplyser politikredsen på Twitter.

'Vi eftersøger 69-årig mand ved navn Ioan. Han er oprindelig fra Rumænien og kan ikke klare sig selv,' skriver de.

Han er gået fra sit hjem i Kibæk mellem klokken 9.30 og 12.30 i dag.

Han beskrives som 165 til 170 centimeter høj og spinkel af bygning.

Han har gråt kort hår og er iført grå trøje med vandrette striber og mørke træningsbukser.

Politiet skriver klokken 21.35, at man i forbindelse med eftersøgningen har rekvireret assistance fra militæret i form af en helikopter. Dette kan give en del støj over Kibæk.

Har du set Ioan eller kender hans nuværende lokation, så bedes du kontakte politiet via telefon 114.

B.T. følger sagen.