Manglende evner og tid hos danske politifolk og læger betyder, at et ukendt antal drab aldrig opklares. I stedet for at blive efterforsket lukkes sagerne i al hast som selvmord, mens morderne går fri.
Det vurderer flere af landets mest erfarne drabsefterforskere og retsmedicinske eksperter, som nu retter en sønderlemmende kritik mod det system, der skal opdage og opklare de alvorligste af alle forbrydelser.
- Problemet er, at de forskellige fagpersoner, der sættes til at håndtere sager om dødfundne, slet ikke har forudsætningerne for at vurdere, om det, der umiddelbart ligner et selvmord, i virkeligheden er et camoufleret drab. Det vil ikke undre mig, hvis der er mindst et par dødsfald om året, der ender som de perfekte drab på den konto, siger Kurt Kragh, der er pensioneret kriminalkommissær og indtil sidste år var souschef for Rigspolitiets rejsehold.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Han bakkes op af en lang række tidligere kolleger, der flere gange har set dødsfald blive henlagt som selvmord trods adskillige mistænkelige omstændigheder, som aldrig blev undersøgt.
En af disse sager handler om den 14-årige Pernille Oldenborg Lind, der i 2006 blev fundet hængt i sit hjem i Galten vest for Aarhus.
I februar afslørede B.T. adskillige svigt i politiets hastige behandling af sagen. Som en konsekvens blev sagen genoptaget, og den efterforskes nu på ottende måned som muligt drab.
I den kommende tid vil B.T. løfte sløret for en række lignende sager, hvor mystiske dødsfald er henlagt som selvmord på baggrund af en i bedste fald mangelfuld indsats fra politiet.
Flere politikilder siger til B.T., at mistænkelige omstændigheder bevidst bliver ignoreret for at undgå dyre og tidskrævende efterforskninger.
- Jeg har selv behandlet en helt absurd sag, der var ‘skrevet ned’ fra drab til selvmord. Den blev kun opklaret, fordi der var en, der tilstod. Og det er ikke enestående. Hvis det mindste taler for selvmord, så hænger man sin hat der, fordi det kræver færrest ressourcer. Det er skræmmende at tænke på, hvor mange drabsmænd, der går fri på den måde, siger Niels Kjøller, der er tidligere vicekriminalinspektør og leder af drabsefterforskninger i Hvidovre.
Inden han gik på pension, stod han blandt andet for opklaringen af Peter Lundins tredobbelte drab. Niels Kjøller bakkes op af tidligere kriminalinspektør og drabsefterforsker Jørn Moos, der ligeledes er pensioneret.
- Klassificeringen af dødsfald foretages desværre ofte alt for hurtigt. Det skyldes en blanding af bekvemmelighed og manglende faglighed. Og hvis man først har døbt et dødsfald som selvmord, er det ganske få undersøgelser, der bliver lavet. Så opdager man aldrig, hvis sandheden var en anden, siger Jørn Moos.
Læs meget mere i B.T. i dag og de følgende dage og på bt.dk's nye sektion bt.dk/mordellerselvmord.dk
