Fredag bliver en usædvanlig politisk sag afgjort i byretten.

Retten på Frederiksberg vil gøre det klart, om De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, gik for langt under en politisk debat i Randers forud for kommunalvalget sidste år, eller om det var inden for skiven, da R-lederen blandt andet sagde:

- Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her.

Udtalelserne, som henviste til et interview med DF-formanden i Weekendavisen, fremkom under en debat til Demokratidagen. Cirka 2000 unge var mødt op, har DF-formand Morten Messerschmidt sagt.

DF-formanden reagerede dengang prompte med besked til Lidegaard om at trække udtalelserne tilbage. Det skete ikke.

Resultatet blev en stævning for injurierende og ærekrænkende udsagn.

Især brugen af ordet "hudfarve" gjorde Messerschmidt oprørt.

- Jeg har masser af venner og bekendte, som har en anden hudfarve end mig.

- Jeg bliver virkelig oprørt, sagde han i byretten i august.

Han fremhævede, at folk med henvisning til debatten stadig stopper ham og spørger, om de risikerer at blive deporteret på grund af deres hudfarve.

Til retsmødet i august var det første gang, at to folketingsmedlemmer - begge også partiledere - sad over for hinanden i en retssag, hvor den ene havde sagsøgt den anden i en tvist om ord.

For 23 år siden blev rammerne for, hvad man kan sige i politik, udvidet som følge af en sag anlagt af en af Messerschmidts forgængere - Pia Kjærsgaard.

Hun hev Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU i retten, fordi Sunds i 1999 havde kaldt den daværende DF-formands synspunkter for racistiske.

Det var okay at sige, slog Højesteret i 2003 fast og flyttede dermed hegnspælene for, hvor langt politikere må gå.

- Ytringsfriheden er blevet lidt større, og beskyttelsen af den personlige ære og fred er blevet lidt mindre, lød det for 23 år siden fra professor i strafferet Vagn Greve.

I den aktuelle retssag har advokat René Offersen krævet, at Martin Lidegaard frifindes. Han er som politiker omfattet af en særligt vidtgående ytringsfrihed, fremførte han og henviste blandt andet til højesteretsdommen fra 2003.

Sagen kan bruges af både Dansk Folkeparti og De Radikale, der har interesse i at gå hårdt til udlændingeområdet, vurderer Andreas Thyrring, der er tidligere særlig rådgiver og chef for Venstres politiske afdeling.

- De får noget politisk og mediemæssig opmærksomhed på en sag, der er hjerteblod for dem, siger Thyrring, der i dag er administrerende direktør og partner i rådgivningsfirmaet Ulveman & Børsting.

Dommen afsiges fredag klokken 12.45 uden afholdelse af et retsmøde. Dermed skal de to partiledere ikke dukke op i Retten på Frederiksberg.

RITZAU