Russisktalende kvinde var direktør i selskaber, men havde ikke noget med aktiviteterne at gøre, forklarer hun.
To anklagere fra Bagmandspolitiet løber panderne mod en mur af udsagn som "det kan jeg ikke huske", da de torsdag afhører den hovedtiltalte i en sag om hvidvask af 166 millioner kroner.
I Retten på Frederiksberg kan en 46-årig litauisk kvinde ikke hjælpe med mange detaljer om, hvad de tre firmaer, som hun var direktør i, faktisk handlede med.
Et fjerde firma ejede hun selv, mens sønnen var direktør. Og anklagerne, Rasmus Maar Hansen og Louise Pedersen, vil gerne høre, hvad der fra dette firma blev leveret til to andre navngivne firmaer.
- Det kan jeg ikke huske, svarer hun gennem en russisk tolk.
Hvad så med en tredje forretningspartner, hvad er det for en virksomhed?
- Det kan jeg ikke huske, siger hun.
Heller ikke overførsler til en forretningspartners selskab i Dubai har kvinden nogen særlig erindring om baggrunden for.
Ifølge tiltalen sørgede hun for, at i alt 166 millioner kroner mellemlandede i de fire firmaer i Danmark på deres vej fra blandt andet Rusland og videre ud i verden, og at hun vidste, at der var tale om sorte penge.
Anklagerne hævder, at firmaerne mest var tomme hylstre, og at fakturaer ikke drejede sig om reelle handler.
Direktøren fik ingen løn for sin indsats, fremgår det.
- Meningen var, at jeg ville få løn senere. Vi var i en begyndende fase, og jeg kunne ikke forlange løn, siger hun.
Dog fik hun "hjælp" til at overleve, men hvor pengene kom fra, ønsker hun ikke at svare på.
Direktøren anede ikke meget om detaljerne i selskabernes aktiviteter, forklarer hun. Det tog ejerne sig af. Heriblandt en mand i Riga i Letland.
Det er derfor, hun igen og igen må melde pas på anklagernes spørgsmål. Det var til ejerens mobiltelefon, at Nykredit sendte koden, når der skulle gennemføres transaktioner.
Forsvareren, advokat Ulrik Sjølin, spørger til hendes kompetencer.
- Jeg har den fordel, at jeg kender Rusland, jeg taler russisk og kan kontrollere dokumenter på russisk, svarer hun.
Ved anholdelsen i marts sidste år levede hun beskedent. Hun boede i en lille lejlighed. Var der råd til store biler og kaviar, spørger forsvareren.
- Njet, njet, siger hun og griner.
I et af firmaernes forretningsplan kan man læse, at der var indgået samarbejdsaftaler med lufthavnen i Roskilde og et selskab i Billund. Det passede ikke. Den manglende præcision forklarer hun med, at dansk ikke er hendes førstesprog, og at der var en proces i gang.
Straffesagen begyndte 2. januar. Der resterer tre yderligere retsmøder.
I januar kom det frem, at Bagmandspolitiet også har rejst sigtelse mod kvinden for hvidvask af 30 milliarder kroner.
Det skal være sket gennem en række danske kommanditselskaber, som havde forbindelse til Danske Banks skandaleramte og senere lukkede filial i Estland.
Også i den sag nægter hun sig skyldig.
/ritzau/
