En industribygning i Frederiks, som ligger mellem Viborg og Karup, står fredag morgen i flammer.

Operationschef ved Midtjysk Brand & Redning, Lasse Clemensen, oplyser over for TV Midtvest, at 45 brandfolk arbejder på stedet. 

Der er en forventning om, at brandvæsenet vil være til stede mange timer endnu, lyder det.

»Vi regner med i hvert fald at være der til middag også. På et tidspunkt skal vi over til efterslukning, og det vil også tage tid,« siger han til mediet.

Brandårsagen er endnu ukendt.

B.T. følger sagen.