Flere indsatte dømt for bandekriminalitet har gjort det sværere at resocialisere fanger i danske fængsler.
København. I takt med at antallet af indsatte bandemedlemmer vokser i danske fængsler, bliver opholdet som indsat i stigende grad domineret af uskrevne regler fangerne imellem. Det beskriver fanger, fængselsbetjente og en forsker ifølge Berlingske.
Avisen har interviewet en række tidligere og nuværende fanger. Heri giver de et indtryk, som formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, kan genkende.
- De indsattes egne regler styrer store dele af dagligdagen, eksempelvis hvem der må gå i kondirummet, og hvem der må lave mad hvornår, siger han til Berlingske.
Fængselsforbundet repræsenterer de uniformerede fængselsbetjente.
- Perspektivet er, at vi får sværere ved at nå fangerne og få dem ud af den kriminelle løbebane. I forhold til resocialisering er der helt klart nogle af de stærke fanger, som har taget noget af magten fra os, siger Kim Østerbye.
Eksempelvis bliver nye fanger udpeget som tjenere for fanger, der er højere i hierarkiet.
Også Kriminalforsorgsforeningen formand, John Hatting, der organiserer de civilt ansatte i fængslerne, har bemærket et skift i takt med at antallet af fængslede for bandekriminalitet er vokset til 400.
- Nye indvandrerbander har sat helt nye standarder i fængslerne. Det er blevet meget vanskeligt at resocialisere fangerne, fordi mange indsatte er så bange, at de bruger al energi på at se sig over skulderen, siger han til Berlingske.
De dominerende fanger kan stå i vejen for at få andre fanger på ret køl, vurderer fængselsforsker og kriminolog Linda Kjær Minke.
- Skal fængslerne støtte de indsatte med uddannelse og behandling, nytter det ikke, at disse uskrevne regler er så altdominerende, siger hun til Berlingske.
/ritzau/
