Tysk politi har onsdag anholdt to formodede spioner.

Et ægtepar skal på vegne af en kinesisk efterretningstjeneste have etableret kontakter til forskere ved tyske universiteter.

Det skriver Bild.

Efterforskere ransagede de sigtedes bolig og arbejdslokaler i München. Samtidig fandt der også aktioner sted i andre delstater, bekræfter politiet.

Talrige politibetjente er i aktion i Baden-Württemberg, Bayern, Berlin, Brandenburg, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen.