Selvom politiet har anholdt de formodede gerningsmænd og genfundet en del tyvekoster fra et indbrud hos Skattesagskommissionen, mangler der stadig to USB-stick med følsomme informationer om statsministeren og hendes mands skattesag.

To USB-stick med følsomme oplysninger er på fjerde uge forsvundet efter et indbrud hos Skattesagskommissionen, der siden 2011 har undersøgt mistanken om ulovlig politisk indblanding i SKATs behandling af Stephen Kinnocks og Helle Thorning-Schmidts skattesag, oplyser kilder til Radio24Syv.

Der er tale om stick med omfattende mailkorrespondance om sagen, men det er ikke oplyst, hvilke personer, der har sendt eller modtaget de pågældende mails.

Se billedet: Er det den Helle du kender: Sådan viser Kinnock familien frem i England

Indbruddet fandt sted natten mellem 12. og 13. august 2014 på adressen Nytorv Gyde 7 i Viborg, hvor Skattesagskommissionen har kontor. Dagen efter blev to lokale kriminelle anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for lukkede døre for en række tyverier, herunder tyveriet hos Skattesagskommissionen, og politiet fandt på loftet hos én af de sigtede to computere og en række USB-stick.

Læs også: Helle Thornings mand i problemer: Kinnock talte usandt om privatskole

Det har nu vist sig, at to af de stjåle USB-stick fortsat er væk, skriver Skattesagskommissionens formand, landsdommer Lars E. Andersen, i et brev til de involverede i sagen. De mange, der er afhørt i sagen og deres bisiddere, er i flere breve anmodet om at holde indbruddet hemmeligt. Det skyldes efter Radio24Syvs oplysninger blandt andet, at kriminelle i Viborg ikke selv skulle opdage, at det, tyvene havde stjålet, kunne være interessant og med stor politisk betydning. Det er fortsat både politiets og Skattesagskommissionens opfattelse, at der ikke er tale om et ’politisk indbrud<saxo:ch value="226 128 153"/>, men et helt almindeligt indbrud, begået af lokale kriminelle, der intet kendte til kommissionens arbejde.

Landsdommer Lars E. Andersen ønsker ikke at kommentere sagen.

Skattesagskommissionen vil i løbet af få uger afgive sin beretning om skattesagen til justitsminister Karen Hækkerup (S).