Indbrudstyv blev taget på fersk gerning: Så løb han
En 29-årig mand havde travlt med at stikke af, da politiet pludselig dukkede op.

En 29-årig mand havde travlt med at stikke af, da politiet pludselig dukkede op.

Fredag aften havde en person alt for lange fingre i Aarhus.
En 29-årige mand er nemlig blevet sigtet for indbrud i en lejlighed på Ivar Huitfeldts Gade klokken 19.45.
Det oplyser Østjyllands Politi i den seneste døgnrapport.
Da politiet modtog anmeldelsen kørte de straks mod Ivar Huitfeldts Gade, hvor patruljen bemærkede en person, der passede på signalementet af indbrudstyven.
Manden løb fra stedet, da han så politiet. Han blev eftersat til fods og anholdt efter en kort løbetur.
Lørdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør i retten i Aarhus.
Videre lyder det i rapporten, at den sigtede i forvejen er kendt af politiet for ligeartet kriminalitet.