Lyt til artiklen

Julen er tiden for hygge, god mad og gaver.

Og mange børn går og glæder sig til at flå gavepapiret af, men en familie på Stormgade i Aalborg skal se langt efter det.

For flere julegaver og en rød Puch Maxi blev stjålet fra et kælderrum natten til mandag.

Det fremgår af Nordjyllands Politis døgnrapport.

Indbrudstyven kom ind i kælderrummet ved at bryde det op. Formentlig med brug af en polygriptang. Herefter var der fri adgang til tyvekosterne.

Til B.T. oplyser politikredsen, at man endnu ikke har nogle mistænkte i sagen.

Man har endnu ikke opgjort, hvor stor en værdi, der blev stjålet for, men der er tale om flere julegaver og en knallert.

Man forventer dog ikke, at dette bliver et stort problem i denne krisetid.

Politikommissær Ulf Munch Sørensen, der sidder i berigelsesafdelingen, forklarer, at han ser ikke nogen stigende tendens på området.