Der er tirsdag aften kontrol over branden i vindmøllen ved Sørvad, og alle dyrene ved den nærliggende gård er blevet flyttet til en anden gård. 

Der er dog fortsat spærret og beredskab på stedet i tilfælde af, at vindmøllen skulle styrte sammen. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

Der er tirsdag udbrudt brand i en vindmølle i Sørvad i Jylland.

Politi og brandvæsen er på stedet og arbejder på højtryk, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

»Vi forsøger lige nu at slukke ilden i vindmøllen. Ilden har dog også har spredt sig til en nærliggende gård på grund af blæsten,« lød det tidligere fra vagtchef Ralf Høgedahl.

Han oplyser, at der ikke er nogle personer involveret, og at dyrene på gården tilsyneladende også er sluppet uskadt.

En dyrlæge er dog på stedet for en sikkerheds skyld, indtil de kan blive fragtet til en anden gård i nærheden.

Har du billeder af branden i vindmøllen, så kontakt B.T. på 1929 eller send en mail til danf@bt.dk

Af sikkerhedsmæssige årsager bedes man holde sig væk fra stedet.

Af den grund er politiet fortsat også til stede for at sikre sig, at ingen kommer i nærheden, oplyser vagtchefen.

Midt- og Vestjyllands politi oplyser klokken 17.50, at der nu er styr på ilden i ejendommen, og at ingen er kommet noget til.

Opdateres...