Ild i forladt hus: Kan tage flere timer at slukke
16 brandfolk, to indsatsledere og en kran arbejder på at få flammerne under kontrol.
16 brandfolk, to indsatsledere og en kran arbejder på at få flammerne under kontrol.
Et forladt hus i på Vermundsvej i Randers-bydelen Kristrup står tirsdag aften i flammer.
Det skriver TV 2 Østjylland, som har fået bekræftet hændelsen af Sune Andersen, der er operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.
Meldingen kom klokken 17.55, og ifølge operationschefen var der ild i hele huset, da de kom frem.
Det kommer derfor også til at tage sin tid at få flammerne under kontrol.
Brandvæsnet har derfor også fået assistance af en kran, som skal hjælpe med slukningsarbejdet.
»Det kommer til at tage noget tid at slukke, regner vi med. Men det kommer an på, hvor meget ilden har fat i tagkonstruktionen. Og her kan vi få brug for kranen,« fortæller han til mediet.
I alt arbejder 16 brandfolk og to indsatsledere på stedet.
Huset er forladt, og der er derfor ingen meldinger om tilskadekomne.