Frygten for voldelig turbulens blandt de ansatte har forud for en fyringsrunde i det sydafrikanske luftfartsselskab South African Airways fået ledelsen til at hyre bodyguards. Selskabets ledelse er bange for, at nogle af medarbejderne kan miste besindelsen og reagere voldeligt, når fyringerne er blevet en realitet. Det skriver Check-in.dk.

Det statsejede luftfartsselskab har angiveligt hyret sikkerhedsfolk til et samlet beløb svarende til knap 17 mio kroner, efter at ledende medarbejdere blev udsat for personlige trusler i forbindelse med de bebudede besparelser i selskabet.

»Allerede i december sidste år begyndte nogle af de ledende ansatte at modtage trusler, da vi begyndte at udføre ændringerne – trusler på tekniske rapporter. De blev indberettet til politiet,« har Vuyani Jarana, koncernchef i South African Airways, fortalt til et udvalg i landets parlament.

»På dette tidspunkt gik jeg til bestyrelsen og sagde, at der var en risiko. Og i betragtning af tillids-tilstanden i South African Airways på det tidspunkt, følte jeg, at truslerne var et problem, der skulle behandles af bestyrelsen,« tilføjer hun.

Det menes, at der sammenlagt skal nedlægges op mod 1500 job hos South African Airways.