En 28-årig mand formodes at være omkommet, efter at han og en 26-årig kammerat onsdag aften kæntrede ud for Spodsbjerg Havn på Langeland.

Det skriver TV 2 Fyn

Ifølge politikommissær fra Fyns Politi Lars Thede peger efterforskningen på, at der var tale om en »hyggetur« for de to venner.

Torsdag aften er eftersøgningen indstillet, og ifølge politiet kan de ikke gøre andet end at vente på, at han bliver fundet. 

Efter at have ledt efter den 28-årige i cirka ni timer, vurderede redningstjenesten torsdag morgen, at der ikke længere var håb for at finde ham i live, og man indstillede derfor eftersøgningen.

»Problemet er, at strømmen er stærk, så området for, hvor pågældende måtte befinde sig, udvider sig time for time,« fortæller Lars Thede til mediet.

Den 26-årige blev fundet klokken 00.40 natten til torsdag. 

Han har det ifølge politikommissæren fysisk godt efter omstændighederne.

Opdateres ...