Studieværten Jes Dorph-Petersen opfordrer sine venner på facebook til at hjælpe med at finde frem til, hvem det var, der natten til lørdag slog Niels Brinch ned på Sct. Hans Torv.
Studieværten Jes Dorph-Petersen opfordrer sine venner på facebook til at hjælpe med at finde frem til, hvem det var, der natten til lørdag slog Niels Brinch ned på Sct. Hans Torv. Foto: Jeppe Michael Jensen

Studievært Jes Dorph-Petersen kalder overfaldet på hans ven og kollega Niels Brinch ' ekstremt foragteligt'.

Vært på TV2's 'Station 2', Niels Brinch, blev natten til lørdag slået ned og sparket på Sct. Hans Torv på Nørrebro af en ukendt gerningsmand.

Det voldsomme overfald har fået hans ven og kollega, Jes Dorph-Petersen, til at fare til tasterne. Han efterlyser nu vidner til overfaldet på sin Facebook-side.

'Min ven Niels Brinch blev overfaldet helt umotiveret i nat på Sct Hans Torv. Føj og ekstremt foragtigeligt.', skriver Jes Dorph-Petersen og forsætter med at opfordre folk til at hjælpe med at finde den ukendte voldsmand.

'Hjælp gerne, hvis du så noget eller var i nærheden. Vi vil meget gerne finde ham, der gjorde det. Se evt Niels's facebook-side.'

Niels Brinch blev banket ned og sparket på vej hjem efter et bar-besøg natten til lørdag på Sct. Hans Torv på Nørrebro i København.

Ifølge ham selv, så ligner han en 'blodig boksebold' efter de mange slag og spark.

'Blev slået ned i nat kl. 02.40 på Skt. Hans Torv af en tosse, der råbte 'polititisvin' og andet mærkeligt. Har været på skadestuen og er afhørt af politiet. Så ikke voldsmanden desværre. Jeg var vist også pænt lakket til, men fik da slæbt mig hjem og kom på skadestuen. Så nu er der dømt et kilo panodiler - puh folk er sku da åndssvage....', skriver studieværten selv på sin facebookside om det voldsomme overfald.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.