Den 4. juni 1990 skulle familien Geisler til familiefrokost på Sydsjælland, men datteren Stine Geisler var ikke kommet hjem som aftalt.
Dagen forinden var der karneval i København, og Stine Geisler skulle til fest med nogle venner.
Efter midnat cyklede Stine Geisler ud i regnen med sine venner mod centrum af København. Da klokken passerede to, ville Stine Geisler hjem og sove.
Ved Højbro Plads sagde hun farvel, inden hun cyklede hjem langs kanalen ved Gammel Strand.
Den sidste, der så hende, var hendes barndomsven Thomas Schlüter.
Sådan bliver Stine Geislers sidste timer beskrevet i forfatter Søren Baastrups nye bog 'En djævel i den lyse nat', der udkommer i dag og omhandler mordet på Stine Geisler - en af danmakshistoriens største mordgårder.
Søren Baastrup har i sin research talt med flere politifolk samt venner og familie af Stine Geisler for at finde ud af, hvem hun var, hvordan hendes omgangskreds så ud, og måske endda finde ud af, hvem morderen er.
Stine Geisler var en livsglad ung kvinde med gode karakterer og en lysende fremtid foran sig. Hun og familien boede i Teglgårdsstræde og delte gård med Teglkroen.
Det var her, i en kælder i ejendommen, Stine Geislers lig blev fundet.
En kvindelig ung kok skulle hente noget i kælderen, men havde svært ved at komme ind, fordi en sort ledning var viklet om håndtaget, så døren ikke kunne gå op. Da kokken endelig fik åbnet døren og tændte lyset i det rodede kælderlokale, lå et kvindelig på det beskidte gulv.
Stine Geisler blev fundet liggende på maven iført cognacfarvet skindfrakke, kort nederdel, gule strømper og bordeauxfarvede sko.
Hænderne var bundet på ryggen med den samme ledning, der var viklet om dørhåndtaget og derefter ført op omkring hendes hals på en måde, så det ville stramme om hendes hals, hvis hun bevægede armene.
Politiet fandt desuden ud af, at Geisler var blevet mishandlet og død af iltmangel, fordi gerningsmanden havde stoppet to klude ned i hendes svælg, som havde presset tungen helt ned i halsen.
Hun var ikke blevet voldtaget, og intet tydede på, hun havde været afklædt før eller efter drabet.
Gerningsmanden havde overhældt liget med bonevoks, som var på gerningsstedet i forvejen.
Herfra startede jagten på gerningsmanden, der dog som nævnt endnu ikke er fundet.
Drabet blev kendt som 'Karnevalsdrabet' og optog mange. Både i lokalmiljøet og i resten af Danmark.
Et bestialsk og ondskabsfuldt drab på en ung kvinde var ikke hverdagskost. Hverken for befolkningen eller for politiet.
I spidsen for efterforskningen stod daværende drabschef for Københavns Politi Ove Dahl.
Drabet på Stine Geisler var et af Ove Dahls første, og det nager ham stadig, at gerningsmanden ikke er fundet. I bogen beskriver Ove Dahl mordet som 'drabsafdelingens åbne sår'.
»I de 29 år, der er gået, er sagen blevet vendt og drejet, både hos politiet og medierne. Vi taler jo om en ganske ung 18-årig gymnasieelev, som på alle måder blev udsat for en forbrydelse. Det er selvfølgelig ærgerligt, det ikke lykkedes for os at opklare sagen, så hendes pårørende kunne få svar på, hvad der skete,« siger Ove Dahl til B.T.
Undervejs i efterforskningen mistænkte politiet flere personer.
Blandt andet 'en mand med læderbukser', der blev set tæt på gerningsstedet den nat, Stine Geisler døde, en mystisk og ukendt mand, der blev set ude foran Christianshavn Gymnasium med Stine Geisler, en ukendt person, som Stine Geisler ringede til den aften, hun blev dræbt, en mand, hun diskuterede med aftenen inden, hun blev dræbt, samt en ældre kulturjournalist, hun havde en affære med.
Også Amagermanden og Peter Kronholm, som begge er fængslet i dag, var mistænkt i sagen.
Retsmedicinerne fandt en helt særlig detalje på liget, som politiet længe undlod at offentliggøre: På undersiden af Stine Geislers arm var der nogle rifter i huden, som var blevet tilføjet efter hendes død.
Politiet har dog heller aldrig opklaret, om der er tale om tilfældige rifter, eller om det er en signatur, der kan kobles til morderen.
Det er som sagt aldrig lykkedes politiet at hænge nogen op på drabet, men Ove Dahl har stadig sin mistanke om, at Amagermanden kunne være gerningsmanden, hvilket også bliver beskrevet i bogen.
Den måde, hvorpå Stine Geisler blev bundet om hals og hænder, var også en metode, Amagermanden havde brugt.
»Jeg kan ikke bevise det, men mistanken vil altid være der, fordi han var aktiv i de år,« siger Ove Dahl.
Ove Dahl håber stadig på, at sagen en dag bliver opklaret. Politiet har aldrig fundet sikker dna fra gerningsmanden på gerningsstedet, og Ove Dahl tror derfor kun, at sagen kan opklares, hvis folk, der ved noget om sagen, henvender sig til politiet.
»Uanset hvem gerningsmanden er - om man kender til ham, eller om det er en mand, der er i fængsel i forvejen - så kan jeg kun opfordre til, at pågældende viser mandsmod og melder sig selv og står til ansvar for sine handlinger i 1990. Det ville gøre gavn for rigtig mange mennesker.«
Søren Baastrup håber også, at bogen kan være med til at opklare drabet.
»Jeg håber, bogen kan være med til at skabe så meget opmærksomhed om sagen, at nogen melder sig, fordi de enten går med nogle oplysninger, de endnu ikke har fortalt politiet, eller måske ligefrem selv sidder med dårlig samvittighed,« siger Søren Baastrup til B.T.
Søren Baastrup har selv en fornemmelse af, hvem morderen er, men vil helst lade folk selv drage deres egne konklusioner.
»Noget af det fascinerende og frustrerende ved sagen er, at jo mere man kigger på de mistænkte, jo flere ting synes man peger på dem allesammen. Der er tre til fire mennesker, der alle sammen har indicier imod sig.«
I dag bor Kirsten Geisler stadig på Teglgårdsstræde i samme lejlighed med samme baggård, hvor hendes datter blev fundet dræbt.
Hun kigger dog aldrig over mod kælderen, hvor Stine Geisler blev fundet for 29 år siden, og har heller ikke været dernede siden.
I bogen beskriver Kirsten Geisler sin datter, som hun var, da hun i live:
»Hun var et lysende væsen. Hun var sjov, livsglad og med en enorm interesse i omverdenen. Lige så død, som hun er nu, lige så spillevende var hun. Og jeg forstår stadig ikke, hvem der dog kunne på finde på at gøre min elskede datter ondt.«
Søren Baastrups bog udkommer torsdag den 4. april.
