En sønderjysk husejer blev i weekenden udsat for en ganske ubehagelig oplevelse. 

Husejeren har nemlig oplyst til politiet, at de under et indbrud fik stjålet et stort pengebeløb.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til tvSyd. 

Ifølge mediet drejer det sig om mellem 100.000 og 200.000 kroner, som husejeren fik stjålet. 

Indbruddet skete mellem lørdag formiddag og søndag formiddag omkring Gråsten. 

Helt specifikt på Nederbyvej i Rinkenæs.