I Dalmose ved Skælskør er der lige nu ild i et hus, hvilket har skabt en tydelig røgsøjle, der ses i området.
Det fortæller vagtchef Bo Georg Petersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 Øst.
Der er i øjeblikket mange indsatskøretøjer på stedet, lyder det.
Alle er reddet ud af huset, men røgen er så kraftig, at beredskabet ikke kan se, hvor branden er opstået.
»Man skal holde sig væk fra indfaldsområdet, og luk vinduerne hvis røgen kommer i retning af jeres hus,« siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bo Georg Petersen, til mediet.
Branden er på nuværende tidspunkt ikke under kontrol, skriver TV2 Øst.
Del:
