Ni personer er blevet evakueret ud ad et hus i Købmagergade i Fredericia, efter de kontaktede politiet med en bekymring.
Huset var nemlig begyndt at slå store revner.
»Vi får kigget på bygningen og har vurderet, at der nok er fare. Ikke en akut fare, men nok til at vi evakuerer ni af beboerne,« fortæller vagtchef i Sydøstjyllands Politi Mads Flansmose til TV Syd.
Og som man kan se på billedet, er det altså rimelig store revner ned igennem huset.

Alle ni beboere er blevet genhuset et andet sted, mens huset med revner bliver undersøgt.
Hvad revnerne skyldes, ved vi dog ikke på nuværende tidspunkt.
Politiet oplyser dog, at situationen er fuldstændig under kontrol.
B.T. følger sagen.
Del:

