Den 59-årig mand, der torsdag blev udsat for et groft hjemmerøveri, kæmper fortsat for sit liv på Odense Universitetshospital.

Det oplyser Fyns Politi søndag morgen.

- Hans tilstand er uændret. Han ligger i koma og er stadig i kritisk tilstand og i livsfare, fortæller vagtchef Kim Munksgaard til bt.dk.





Den 59-årige blev overfaldet, da han var ude at lufte sin hund på stisystemet omkring Odense-bydelen Vollsmose.

Tre helt unge mænd i 15-16 års alderen blev fredag anholdt i sagen, men under et lukket grundlovsforhør lørdag nægtede de sig skyldige. De blev varetægtsfængslede i fire uger, men på grund af deres unge alder er de anbragt på sikrede institutioner.

Ifølge TV2 stjal gerningsmændene inden overfaldet mandens pung, hundesnor og en drikkedunk.