Natten mellem fredag og lørdag brød tyve ind i en forretning i gågaden i Fredericia.

Det var brilleforretningen Louis Nielsen, som blev berøvet af tyvene. 

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV Syd.

Tyveknægtene gik efter en metalskuffe, som butikken angiveligt skulle opbevare kontanter i.

Men det skulle vise sig at være helt anderledes.

De brød skydedørene op til butikken og slap afsted med metalskuffen, som de troede var fyldt med penge.

Til deres store skuffelse måtte tyvene dog konstatere, at metalskuffen var fuldstændig tom.