Der er blevet fundet et glas med krystalliseret æter, som er eksplosivt.

Glasset er blevet fundet på genbrugspladsen Bispeengen.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

'Vi er på stedet sammen med Københavns Politi og EOD fra forsvaret. Glasset bortsprænges på stedet inden for de næste cirka 20 minutter. Der må forventes et brag i området.'

Til B.T. forklarer vagtchef Tim Ole Simonsen, at man skal holde sig væk fra afspærringerne og genbrugspladsen, mens det sker.

»Man skal holde sig væk fra afspærringerne, da vi skal eksplodere det. Æter er normalt flydende, hvis det står i længere tid, så bliver det til krystaller og kan eksplodere. Derfor er der problemer med at flytte på det, derfor sprænger vi det her.«

Der er umiddelbart tale om en forholdsvis lille mængde.

B.T. følger sagen.