En hospitalsafdeling i Aalborg blev tidligere på ugen udsat for indbrud.
Det præcise tidspunkt er uklart, men er sket på et tidspunkt mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen.
Det skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.
Hoveddøren var blevet brudt op med et ukendt redskab, og der kunne ses spor efter færden i hele afdelingen.
I forbindelse med indbruddet blev der blandt andet stjålet en del elektronik, en bronzefigur, kufferter og en lænestol.
Da indbruddet blev opdaget, blev videoovervågning sikret, og patruljen kunne genkende indbrudstyven, som politiet anholdt kort efter.
Alle tyvekoster blev leveret tilbage.
Del: