Det var ugyldigt at fratage statsborgerskabet fra en dansk kvinde, som havde tilsluttet sig Islamisk Stat.
Det var ugyldigt, da Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2020 fratog det danske statsborgerskab fra en kvinde, som for år tilbage var rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.
Det har Højesteret onsdag afgjort.
Afgørelsen skyldes, at ministeriets beslutning ifølge Højesteret ikke var i overensstemmelse med kravet om proportionalitet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan kun fjerne et dansk statsborgerskab, hvis det ikke gør personen statsløs.
Kvinden er født i Danmark og fik ved fødslen både dansk og iransk statsborgerskab i kraft af sin far.
Men hun har ifølge Højesteret "hverken haft bopæl i Iran eller i øvrigt opholdt sig i Iran i længere tid, og har heller ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke taler farsi, som er Irans officielle sprog".
- Højesteret fastslog herefter, at A (kvinden red.) alene har en meget ringe tilknytning til Iran, skriver Højesteret.
Det var i 2015, at kvinden som 20-årig rejste til Syrien for at tilslutte sig det selverklærede kalifat Islamisk Stat.
Hun giftede sig i Syrien med en mand, der var medlem af organisationen. De fik børn sammen.
Hun opholdt sig i et område kontrolleret af Islamisk Stat, indtil hun blev taget til fange i marts 2019.
Siden da har hun opholdt sig sammen med sine børn i al-Hol-lejren og senere i al-Roj-lejren.
Kvinden har ikke benægtet at have tilsluttet sig Islamisk Stat, og at hun på den baggrund godt kunne fratages sin danske indfødsret.
Til gengæld argumenterede hun, at det var i strid med proportionalitetsprincippet.
Tidligere på ugen blev Udlændinge- og Integrationsministeriet til gengæld af Københavns Byret frifundet i en lignende sag.
I den sag havde to tvillingesøstre fået frataget deres danske statsborgerskab.
Ifølge TV 2 er kvinderne født i Danmark af somaliske flygtninge, men er opvokset i England og taler ikke dansk.
De tog ifølge mediet som 16-årige i 2014 sammen til Islamisk Stat i Syrien.
/ritzau/
