Procesbevillingsnævnet tillader, at Højesteret vurderer lukkede døre i sag om statshemmeligheder
Højesteret skal tage stilling til, om Claus Hjort Frederiksens (V) sag skal køre bag lukkede døre.
Det oplyser den tidligere forsvarsministers advokat, René Offersen, til Berlingske.
Claus Hjort Frederiksen er tiltalt for læk af statshemmeligheder.
Både Københavns Byret og Østre Landsret har afvist Claus Hjort Frederiksens anmodning om åbne døre i retssagen mod ham.
Når Højesteret skal vurderer sagen, betyder det konkret, at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til det.
I Københavns Byret er der afsat 12 retsmøder til at behandle straffesagen. Det første er efter planen 7. november.
/ritzau/