Højesteret kan ikke blande sig i de lovforslag, hvor udlændinge får dansk statsborgerskab gennem en lov, som stemmes igennem i Folketinget.

For det ville indebære "et indgreb i regeringens, folketingsmedlemmers og Folketingets kompetence som nærmere fastlagt i grundloven".

Det slår retten fast i en dom fredag, hvor en kvinde får afslag på sit ønske om at få genoptaget sin indfødsretssag.

Den i dag 56-årige kvinde havde ellers håbet på at få dansk statsborgerskab, selv om hun ikke levede op til reglerne, da hun søgte i 2021.

For i 49 år havde hun faktisk status som dansk statsborger. Hun er dog en af flere, hvor myndighederne efter mange år har fundet ud af, at de ikke er og aldrig har været danske statsborgere, fordi de fik statsborgerskabet ved en fejl.

Højesteret har ikke skullet beslutte, om det var en rigtig afgørelse, da myndighederne i 2018 efter 49 år fjernede kvindens danske statsborgerskab.

For kvinden tog ikke den beslutning for retten.

Men det havde Højesteret ellers gerne set, lyder det i dommen. Det ville have "været rigtigst" at få afklaret, lyder det. Da det ikke er sket, har Højesteret måttet lægge til grund, at afgørelsen fra 2018 var rigtig.

Højesteret bemærker ellers også, at den for nylig i en anden dom fastslog, at en person kan opretholde sit danske statsborgerskab, selv om vedkommende fik det ved en fejl, hvis der eksempelvis er et "forventningshensyn".

Altså at personen har været i god tro, haft statsborgerskabet i mange år og indrettet sin tilværelse efter det.

Kvinden blev født i Aalborg i 1969 af en australsk mor og en dansk far. Dengang blev det oplyst, at forældrene var blevet gift i 1958 i Australien.

Men i 2021 - da kvindens søn søgte om opretholdelse af dansk statsborgerskab - fik myndighederne tilsendt en britisk vielsesattest, der viste, at forældrene først blev gift i 1988 i England.

Det var på den baggrund, at myndighederne afgjorde, at kvinden - og dermed også hendes to børn - ikke er og aldrig har været danske statsborgere.

Den 56-årige kvinde, der er sygeplejerske, boede kun det første halvandet år af sit liv i Danmark. I mange år har hun boet i Storbritannien.

Selv om hun ikke bor i Danmark, har sagen stor betydning for hende, forklarede hendes advokat, Steen Leonhardt Frederiksen, inden dommen.

For det første blev hun i en periode statsløs, inden hun fik australsk statsborgerskab på grund af moren, og så mistede hun med det danske pas også sit EU-statsborgerskab.

- Alt det forsvinder med et pennestrøg, sagde advokaten.

Han havde også argumenteret for, at Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om privatliv var brudt med afslaget på statsborgerskab i 2021.

Men det afviser Højesteret, da hun ikke har godtgjort, at afslaget betød, at hun ikke kunne blive boende i Storbritannien.

Retten afviser desuden, at der kan ske godtgørelse efter EU-retten, fordi ministeriets afslag ikke hører under EU-rettens område.

/ritzau/