Der er onsdag formiddag udbrudt brand under en bro ved Sydhavn Station i København.
Flammerne er høje, og der er kraftig sort røg.
Frank Mikkelsen er operationschef ved Hovedstadens Beredskab.
Han siger:
»Der er gået ild i noget affald, og det har givet en del sort røg derude. Men vi forventer, at branden snart er slukket.«
Der skulle ikke være nogen, der er kommet til skade.
»Vi har ikke fået meldinger om, at der skulle være tilskadekomne. Ingen har været i fare. Togdriften skulle også fortsætte som normalt, da røgen ikke umiddelbart generer trafikken,« siger operationschefen.
Del: