Københavns Politi bliver nu beskyldt for at lade hjemmeværnets frivillige i stikken på terrornatten til den 15. februar. Hjemmeværnsfolk stod vagt udenvåben og politibeskyttelse, mens terroristen Omar El-Hussein var løs.
Både hjemmeværnets ledelse samt kaptajn Troels Graff, der var ved Krudttønden, efter Omar El-Hussein begik sit terrorangreb, kritiserer, at de udsendte hjemmeværnsfrivillige hverken måtte bære våben eller fik beskyttelse afbevæbnede betjente.
Resultatet blev, at hjemmeværnets frivillige ifølge Rigspolitiets redegørelse - og som BT beskrev i søndags - var et udsat terrormål under terrorangrebet, fordi de var ubevæbnede.
En påstand, politiinspektør ved Københavns Politi Mogens Lauridsen efterfølgende afviste blandt andet med henvisning til, at der var bevæbnet politi til at beskytte hjemmeværnsfolkene.
Den udlægning afvises nu af hjemmeværnets ledelse samt kaptajn Troels Graff, der var ved Krudttønden den aften, Omar El-Hussein begik sit terrorangreb. Han havde ansvaret for, at hjemmeværnets på det tidspunkt 30 frivillige gjorde, hvad politiet bad dem om.
Som det ses på kortet herund stod 30 mand ifølge Troels Graff og holdt vagt samt ’sonderede terrænet’ uden reel politibeskyttelse ved blandt andet Jagtvej, Jacob Erlandsens Gade samt i Fælledparken.
»Mine folk dannede en ydre ring omkring Krudttønden. Og der var ganske vist betjente inde ved Krudttønden, men vi havde flere soldater 2-300 meter væk uden tilstedeværelse af politi,« siger Troels Graff.
Dermedbliver der rejst ny kritik mod Københavns Politi for indsatsen under terrorangrebet. I forvejen har der lydt kritik over, at betjentene manglede våbentræning og ikke havde det nødvendige udstyr. Også Politiets Efterretningstjeneste har fået hård kritik, fordi der gik fire timer fra første angreb ved Krudttønden, til den jødiske synagoge blev beskyttet.
Våben kørt væk
Troels Graff fortæller, at han og hans folk kom direkte fra en øvelse, hvorfor de faktisk havde deres våben med, da de ankom til gerningsstedet.
»Men våbnene blev fjernet og kørt væk,« siger han.
Politiledelsens afvisning af våbenføre hjemmeværnssoldater sker til trods for, at PET så sent som i efteråret 2014 i klare vendinger advarede både dansk politi og militær om, at dets personel alene på grund af deres uniformer udgør et terrormål.
Men først klokken ét om natten - mere end ti timer efter de første skud ved Krudttønden -fandt politiet ud af, at hjemmeværnsfolkeneskulle væk fra gaderne, ’idet personale fra hjemmeværnet var ubevæbnede, og uniformeret personale kunne antages at udgøre mål for terrorister’, som derstår i redegørelsen.
At hjemmeværnsfolkene kunne være mål i sig selv, blev der slet ikke taget højde for efter angrebet på Krudttønden - også selvom det hurtigt stod klart, at der var tale om terror.
»Politiet fortalte os, at det var et almindeligt gerningssted, hvor gerningsmanden var væk, og at sagen skulle løses, ligesom hvis det var et almindeligtbandeskyderi, hvor gerningsmanden var flygtet. Derfor måtte vi ikke være bevæbnede,« siger Troels Graff og fortæller,at hjemmeværnsfolkene blev mere og mere utrygge.
LÆS POLITIETS SVAR HER:
’Helt galt’
»Der er tale om familiefædre som arbejder frivilligt, og som er ulønnede. De løser en meget vigtig opgave, og så er det helt galt, at de ikke kan beskytte sig selv,og at politiet heller ikke beskytter dem. Og jeg ved, at de blev mere og mere utrygge ved situationen, som aftenen skred frem,« siger Troels Graff.
Som BT skrev i søndags,kunne politiet have bedt om bevæbnede hjemmeværnsfolk ved at bede om såkaldt ’særlig hjælp’ fra forsvaret.
I stedet bad man om ’almindelig hjælp’,hvilket betyder, at hjemmeværnsfolkene kun måtte deltage ubevæbnede.
Blandt andet fordi politiet ikkeønskede ’en militarisering af situationen’.
Ledelsen i hjemmeværnet mener dog ikke, at det er et holdbart argument mere.
»Der har helt klart været en trussel imod hjemmeværnets folk, og derfor er der behov for, at politiet beder om ’særlig hjælp’, så hjemmeværnsfolkene kan forsvare sig selv. Politiet yder dem ikke beskyttelse nok,« siger Eigil Schjønning, der er oberst og chef for Totalforsvarsregion Sjælland.
Heller ikke Troels Graff har tillid tilpolitiets vurdering:
»Når der er en konkret trussel som den, vi så i København, så skal vi som minimum kunne beskytte os selv,« siger han.
I alt deltog ca. 100 hjemmeværnsfolk i løbet af aftenen og natten under terrorangrebet den 14. og 15. februar.
