En 69-årig mand er fundet kvalt i sit hjem på Nørrevang 16 i Grenå. Manden blev fundet af hjemmeplejen. Motivet er ukendt, men intet tyder på rovmord.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Drabet skete allerede i søndags kl. 9.05, men Østjyllands Politi har valgt først at fortælle om drabet nu.

Der var ikke umiddelbart nogle objektive tegn på, at manden var blevet dræbt, men den retsmedicinske undersøgelse har vist, at dødsårsagen er kvælning.
Motivet er stadig ukendt.

- Teknikerne har haft travlt med at sikre alle de tekniske spor i den her periode, og først i morgen går vi i gang med at undersøge huset til bunds. Men der er ikke noget, der tyder på rovmord, siger Frits Kjeldsen

Manden har børn, men han har ikke bevæget sig meget ud af huset og har ikke haft meget social kontakt.

- Han boede alene, og han var også rimelig alene i det daglige, fortæller Frits Kjeldsen, der ikke ønsker at fortælle, præcist hvor i huset manden blev fundet dræbt.

- Det er noget af det, vi vil bruge rent efterforskningsmæssigt, så jeg kan kun sige, at han blev fundet liggende i hjemmet, siger han.

Politiet søger nu vidner,der kan komme med oplysninger om personer, der kan være kommet på adressen i tidsrummet fra lørdag d. 12. december kl. 12.00,hvor den dræbte sidst blev set i live,til søndag d. 13. december kl. 09.00.

De har allerede afhørt en bunke mennesker, der bor i nærheden, men Frits Kjeldsen vil ikke sige, om der er kommet noget brugbart ud af det indtil videre.