I nattens mulm og mørke kunne man en sommernat i 2025 høre hvinende bildæk for fulde drøn i Høje Taastrup.

På begge ender af en strækning på en offentlige vej, hvor hastighedsgrænsen er 50 kilometer i timen, stod der to mænd, som agerede henholdsvist bagstopper og starter ved et ulovligt gaderæs.

Et gaderæs, der endte med at koste dem dyrt.

Retten i Glostrup oplyser nemlig i en pressemeddelelse, at de to mænd både er idømt ubetinget fængsel og frakendelse af kørekort.

En 21-årig mand, som agerede stopper til det ulovlige ræs, erkendte forholdet og blev idømt 20 dages ubetinget fængsel.

Bagstopperen, en 24-årig mand, var i forvejen idømt 20 dages ubetinget fængsel for at have fungeret som politi-spotter ved et ulovligt gaderæs i Gladsaxe i juli 2025. 

Derfor idømte retten ham en tillægsstraf på 10 yderligere dages fængsel for også at agere bagstopper i Høje Taastrup.

Hammeren faldt i retten 18. juni i år.