To erklærede nazister på 39 og 28 år skal fra fredag morgen i en historisk retssag stå til ansvar for uhyggelige angreb og skændinger mod 84 jødiske gravsten samt mod en bygning med to davidsstjerner på facaden i Randers.
Samtidig er de to tiltalte også anklaget for sammen med en tredje mand at have overmalet en regnbuefarvet såkaldt mangfoldighedsbænk på Stadion Allé i Aarhus.
Bænken fik i samme forbindelse påklistret et logomærke fra Den Nordiske Modstandsbevægelse.
Kort efter blev der på den nazistiske hjemmeside nordfront.dk delt billeder og en tekst, der kunne opfattes som truende, stærkt nedværdigende og forhånende over for homoseksuelle.
»Fælles for de tre forhold er, at der efter anklagemyndighedens opfattelse har været tale om særligt planlagt hærværk af systematisk eller organiseret karakter begået af flere personer i forening. Det er også vores opfattelse, at handlingerne er sket som led i propagandavirksomhed, hvor formålet har været at true, forhåne eller nedværdige en gruppe med baggrund i deres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,« siger Cathrine Brunsgaard Jacobsen, anklager ved Østjyllands Politi, forud for sagen ved Retten i Randers.
Begge tiltalte nægter sig skyldig.
De blev anholdt efter få døgns intens efterforskning midt i november 2019 og blev i første omgang sigtet for at stå bag hærværket og overmaling med grøn maling mod de mange gravsten på den jødiske gravplads på Østre Kirkegård i Randers.
De blev i grundlovsforhøret varetægtsfængslet og har siddet der helt frem til marts i år, hvor de blev løsladt.
84 jødiske gravsten blev den pågældende nat skændet med maling, og seks andre var væltet.
Derudover var der på en af de jødiske gravsten påsat et klistermærke formet som en davidsstjerne og med teksten 'Jude'.
Det er politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at den 39-årige tiltalte har haft en ledende rolle i Den Nordiske Modstandsbevægelse.
Han er da også tiltalt for i september i fjor i forening med tre andre at have stået bag opsætning af plakater med foreningens navn og malet graffiti på Spartakus Bogcafé i Aarhus.
Den 39-årige har ifølge anklager Cathrine Brunsgaard Jacobsen ikke nødvendigvis deltaget personligt i dette hærværk samt med overmaling af mangfoldighedsbænken, men han regnes for den, der dels har planlagt aktionerne, dels har skaffet remedier til at gennemføre dem.
Hærværket i Randers skete natten til 10. november. Netop årsdagen for 'Krystalnatten', hvor de tyske nationalsocialister på Hitlers ordre i 1938 nedbrændte 267 synagoger, smadrede 7.500 jødiske forretninger, mishandlede og dræbte næsten 100 mennesker og fængslede og internerede 26.000 velhavende jøder over hele Tyskland og Østrig.
Når politiet mener, det bestemt ikke er et tilfældigt sammentræf med netop den dato, skyldes det, at der samme nat for hærværket og gravskændingen i Randers blev udført vandalisme mod flere jødiske adresser også i Aalborg, Silkeborg, Aarhus og Vallensbæk.
Den 39-årige tiltalte nazist er fra Hobro, mens den 28-årige er fra Randers.
Førstnævnte er ud over gravskænding og hærværk i både Randers og Aarhus tiltalt for på et russisk socialt medie at have delt flere opslag, som politi og anklagemyndighed mener er en overtrædelse af racismeparagraffen.
Ifølge anklageskriftet har han i perioden fra marts 2018 til december 2018 delt syv opslag, hvor han med tekst og billeder truer, forhåner eller nedværdiger både jøder og personer med mørk hudfarve eller anden etnisk oprindelse.
Også det nægter han sig skyldig i.
B.T. har haft kontakt med Det Jødiske Samfund i Danmark inden den historiske retssag.
Politisk rådgiver Susanne Hansen oplyser, at man følger sagen, men ikke ønsker at udtale sig, før der falder dom.
Retssagen fortsætter i den kommende uge.