Det er en dårlig idé at slippe sin taske af syne, når man opholder sig i en lufthavn.

Det fremgår helt tydeligt af en overvågningsvideo fra Københavns Lufthavn, der bliver vist i aften, når Kanal 5 sender programmet 'Lufthavnens Beredskab'.

På videoen ses to personer, der sidder med ryggen til deres baggage, mens de spiser burgere og drikker sodavand på Burger King.

Hvad de ikke ser er, at en skummel person har stillet sig mistænkeligt tæt ved vognen med deres tasker.

Tyveri i lufthavnen.
Tyveri i lufthavnen.
Vis mere

Da den ene går på toilettet, øjner tyven en mulighed. I en hurtig bevægelse tager han en taske fra vognen og forlader restauranten.

Uheldigvis for tyvene bliver tyveriet filmet af et lufthavnens 2.000 overvågningskameraer. Tyveriet fandt sted i sommer, hvor optagelserne til programmet fandt sted, og Johnnie Möller, der er sikkerhedschef fortæller, at det er en typisk tyveristituation.

»Vi oplever tasketyverier et par gange om måneden. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på sine ting,« siger Johnni Müller, der er sikkerhedschef i Lufthavnen.

Har du oplevet noget lignende? Så hører B.T. gerne fra dig. Tip os på 1929@bt.dk

Lufthavnspersonalet har ofte held til at pågribe tyveknægtene og overdrage dem til politiet. Det har ikke været muligt for B.T. at få oplyst, om nogen personer er dømt for tyveriet.