Markant stigning i antallet af tyverier af værktøj fra byggepladser. For mio. af kroner af værktøj og mandetimer forsvinder.

Boremaskiner. Skærebrændere. Lufthamre. El-save. Industri-støvsugere. Vinkelslibere.

Alt sammen nødvendigt værktøj, der bruges hver dag på de danske byggepladser. Men det er også kostbart, og derfor er det blevet tyvenes nye guld.

For antallet af tyverier fra byggepladser fra selv kraftigt forseglede containere og varevogne stiger markant efter nogle år, hvor problemet også har været stort, men dog ligget på et stabilt og let nedadgående niveau.

Men i takt med byggeboomet forsvinder der for millioner af kroner værktøj og for millioner af kroner i spildte mandetimer, når målrettede indbrudstyve hærger på byggepladserne rundt om i Danmark, hvor der særligt i de store byer er så meget gang i ordrebogen, at det som almindelig privatkunde nu kan være vanskeligt overhovedet at få fat i en håndværker, fordi så mange er beskæftiget på de store projekter.

Netop her hvor der også stjæles mest værktøj til stor frustration for både håndværksmestre og ansatte, der går i stå i arbejdet, når de møder op på byggepladserne og al værktøj er pist væk over natten.

En af de to blå skibscontainere på byggepladsen ved ejendomskomplekset 'Sphinxen' ved Islands Brygge på Amager blev brudt op og tømt for værktøj en nat. Lige over for holder polititiets hundepatruljer til. 
En af de to blå skibscontainere på byggepladsen ved ejendomskomplekset 'Sphinxen' ved Islands Brygge på Amager blev brudt op og tømt for værktøj en nat. Lige over for holder polititiets hundepatruljer til.  Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Alene virksomheden Bravida har i løbet af de seneste to år fået stjålet værktøj og byggematerialer for 2,7 millioner kroner. Bravida rammes af tyveri mindst en gang om måneden.

Og en mindre virksomhed som f.eks.Christiansen & Andersen med 18 ansatte i Brønshøj, som drives af VVS-installatør Søren Frederiksen. Firmaet oplevede i en periode på blot få uger at få stjålet for 600.000 kroner værktøj. Dertil kommer de mange dage og timer, hvor Søren Frederiksens folk ikke har kunne passe deres arbejde.

Håndværksmester Søren Frederiksen har fået stjålet værktøj for et millionbeløb fra firmabiler og fra de byggepladser, han arbejder på. En skibscontainer som denne blev brudt op med en el-sav og tømt for indhold til værdier for 200.000 kroner på få minutter.
Håndværksmester Søren Frederiksen har fået stjålet værktøj for et millionbeløb fra firmabiler og fra de byggepladser, han arbejder på. En skibscontainer som denne blev brudt op med en el-sav og tømt for indhold til værdier for 200.000 kroner på få minutter. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Jan Eske Schmidt, underdirektør i Tekniq Installationsbranchen, der repræsenterer de danske el- og VVS-firmaer, siger om tyvenes hærgen på byggepladserne:

»For den enkelte virksomhed kan det have ganske store konsekvenser, når værktøj og materialer forsvinder. Ud over prisen ved at skulle genanskaffe det stjålne, så sættes arbejdet også i stå i en kortere eller længere periode. Vi ser jo, at selv aflåste containere bliver brudt op, og så er det vanskeligt for virksomhederne at gardere sig bedre,« siger han.

De nyeste tal fra Rigspolitiet viser, at de anmeldte tyverier er steget henholdsvis 10,2 procent i første kvartal af 2017, 15,3 pct. i andet og 18,4 procent i tredje.

Tallene afslører også, at det er forholdsvis få sager, hvor det lykkes ordensmagten at få fat i indbrudstyvene. I de første tre kvartaler af 2017 er der anmeldt 851 sager om tyverier fra byggepladser, mens der kun er rejst sigtelse i 134 af dem. Hvor mange af disse som i sidste ende fører til domfældelse vides endnu ikke.

»Tallene viser, at der er behov for, at man fra myndighedernes side øger opmærksomheden omkring denne type tyverier og i højere grad samarbejder med virksomhederne om at sikre byggepladserne mod udbudne gæster,« siger Jan Eske Schmidt på vegne af en frustreret branche.

Lars Mortensen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiet, vurderer, at stigningen i antallet af tyverier fra byggepladserne kan skyldes dels,  at private hjem efterhånden er blevet bedre sikret, og at tyvene derfor finder nye jagtmarker; dels at der netop nu er fuld gang i byggeriet, og at der derfor er mere at hente for tyvene.

»Det er værd at bemærke, at vi stadig er langt fra det niveau, vi for eksempel så i 2009, og antallet af tyverier fra byggepladserne er faldet henover årene. Men det er rigtigt, at der det seneste år har været en stigning i antallet af anmeldelser. Samtidig kan vi se, at antallet af indbrud i private hjem er faldet. Derfor er det nærliggende at tro, at en del af tyvene har flyttet deres aktivitet til byggepladser, der ikke altid er så godt sikret,« siger Lars Mortensen.

»Vi fik stjålet for 600.000 kroner på få dage. Det er skidt nok i sig selv, men derudover står der jo hver gang fire-fem mand, som ikke kan lave noget i måske to-tre dage, fordi de ingen værktøj har,« siger VVS-installatør Søren Frederiksen, der som så mange andre indenfor byggefagene er hårdt ramt af tyverier af værktøj..
»Vi fik stjålet for 600.000 kroner på få dage. Det er skidt nok i sig selv, men derudover står der jo hver gang fire-fem mand, som ikke kan lave noget i måske to-tre dage, fordi de ingen værktøj har,« siger VVS-installatør Søren Frederiksen, der som så mange andre indenfor byggefagene er hårdt ramt af tyverier af værktøj.. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Tryg, Danmarks største forsikringsselskab, som sidder på knap en femtedel af forsikringsmarkedet, opfordrer håndværksmestre og virksomheder til, udover selvfølgelig at aflåse forsvarligt, at mærke al værktøj med syntetisk DNA, hvor brugeren har sin egen unikke kode, som kan aflæses med ultraviolet lys.

En metode som gør, at de enkelte genstande senere kan kobles direkte tilbage til den rette ejer. Alligevel er der endnu ikke så mange, der har fået øjnene op for metoden, lyder det fra Charlotte Nolsøe Gøttler, forebyggelseschef i Tryg. Hun siger:

»DNA-mærkning øger muligheden for, at virksomheder, som er blevet bestjålet, kan få de stjålne genstande tilbage, hvis de bliver fundet. Desuden har DNA-mærkning en forebyggende effekt, fordi mærkningen gør det sværere for tyven at omsætte kosterne som hælervarer, da de kan føres direkte tilbage til ejermanden, som har noteret sine DNA-mærkede værdier i et register. Hverken tyve eller hælere ønsker at blive kædet sammen med et konkret tyveri eller indbrud.«

Andre muligheder for at forebygge tyveri fra byggepladser kan være at oprette særlige sikringsområder, hvor man kan opbevare effekter af værdi, belysning med bevægelsessensor, videoovervågning med opkobling til central, vagtordning med hunde og lignende.

»Vi fik stjålet for 600.000 kroner på få dage. Det er skidt nok i sig selv, men derudover står der jo hver gang fire-fem mand, som ikke kan lave noget i måske to-tre dage, fordi de ingen værktøj har,« siger VVS-installatør Søren Frederiksen, der som så mange andre indenfor byggefagene er hårdt ramt af tyverier. Værktøj er blevet tyvenes nye guld.
»Vi fik stjålet for 600.000 kroner på få dage. Det er skidt nok i sig selv, men derudover står der jo hver gang fire-fem mand, som ikke kan lave noget i måske to-tre dage, fordi de ingen værktøj har,« siger VVS-installatør Søren Frederiksen, der som så mange andre indenfor byggefagene er hårdt ramt af tyverier. Værktøj er blevet tyvenes nye guld. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

'Jeg er for længst holdt op med at anmelde mindre tyverier'

VVS-installatør Søren Frederiksen har været selvstændig i 25 år. Han er hårdt ramt af tyveri af værktøj.

47-årige Søren Frederiksen, VVS-installatør og indehaver af firmaet Christiansen & Andersen i Brønshøj, er en af mange håndværksmestre og virksomheder, der er hårdt plaget af tyveri af værktøj fra byggepladser og varevogne.

Med 18 ansatte og fuld gang i byggebranchen er han afhængig af, at der ikke er for mange forhindringer i dagligdagen. Alligevel har han efterhånden været ramt af indbrudstyves hærgen så mange gange, at han for længst er holdt op med at anmelde de mindre tyverier.

»Jeg orker det simpelthen ikke. Man skal bruge enorm meget energi på det. Så tager man tabet selv i stedet for. Det er dybt frustrerende, men det er sådan, det er blevet,« siger Søren Frederiksen.

I løbet af få uger i sommer havde han indbrud i dels tre af sine firmabiler; dels i en ellers ganske forsvarligt aflåst skibscontainer, der stod på byggepladsen ved byggeriet af ”Sphinxen” tæt ved Islands Brygge på Amager..Den marineblå container var fyldt med værktøj. Men ikke da tyvene havde været forbi en nat og tømt alt ud.

»Vi fik stjålet for 600.000 kroner på få dage. Det er skidt nok i sig selv, men derudover står der jo hver gang fire-fem mand, som ikke kan lave noget i måske to-tre dage, fordi de ingen værktøj har. Der går enorm meget tid med at tale med politiet, med forsikringsselskabet, med grossisten for at bestille nyt værktøj hjem og så videre. Og når folkene ikke kan komme videre med arbejdet, betyder det et yderligere økonomisk tab og betaling af løn, som der jo kun er mig til at betale, og derudover kan det give problemer i forhold til det byggeri, man er i gang med. Sådan noget kan altså mærkes i et firma som mit,« siger han.

»Stort set al værktøj i dag kører på batterier. Indbruddet i containeren er sket med en el-sav. Det har vel taget et minut eller to, og så er de kommet ind og har fjernet det hele, selv om vi faktisk har forsøgt at sikre os så godt som muligt. Hvad skal man gøre?,« spørger Søren Frederiksen retorisk og slår opgivende ud med armene. Han har nu mærket al sit værktøj og materiel med syntetisk DNA, så det er muigt at koble en eventuel gerningsmand direkte til Søren Frederiksens firma, hvis han bliver udsat for tyveri endnu en gang.
»Stort set al værktøj i dag kører på batterier. Indbruddet i containeren er sket med en el-sav. Det har vel taget et minut eller to, og så er de kommet ind og har fjernet det hele, selv om vi faktisk har forsøgt at sikre os så godt som muligt. Hvad skal man gøre?,« spørger Søren Frederiksen retorisk og slår opgivende ud med armene. Han har nu mærket al sit værktøj og materiel med syntetisk DNA, så det er muigt at koble en eventuel gerningsmand direkte til Søren Frederiksens firma, hvis han bliver udsat for tyveri endnu en gang. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Da tyvene brød ind i den 20 fod store skibscontainer på Drechselgade på Amager, blev en ellers ganske tyk og massiv stålplade, som sikrede at dørene var lukket og låst, ganske enkelt skåret over.

»Stort set al værktøj i dag kører på batterier. Indbruddet i containeren er sket med en el-sav. Det har vel taget et minut eller to, og så er de kommet ind og har fjernet det hele, selv om vi faktisk har forsøgt at sikre os så godt som muligt. Hvad skal man gøre?,« spørger han retorisk og slår opgivende ud med armene.

Lige på den anden side af vejen – blot 50 meter fra den opbrudte container – ligger ellers hovedkvarteret for Københavns Politis hundepatruljer.

»Ikke at jeg vil bebrejde politiet for, at de ikke opdagede indbruddet, men det siger jo noget om, hvor kolde og fuldstændig ligeglade tyvene er. De har måtte gå flere gange frem og tilbage for at tømme det hele – lige for næsen af politiet - men det har de altså gjort alligevel. De skyr ingen midler længere,« konstaterer den 47-årige VVS-installatør, som siden da har mærket alt værktøj med syntetisk DNA og lavet ekstra sikring på sine firmabiler.